Fans af den franske storklub PSG har fået sig en vaskeægte skrækmelding mandag.

Superstjernen Neymar døjer nemlig med så store ankelproblemer, at han nu skal opereres og ventes ude i resten af sæsonen.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Driblestærke Neymar har over de seneste år haft utallige ankelskader og i februar blev han båret af banen i tårer med endnu et ankelproblem.

Neymars ankel.
Neymars ankel. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

Og de gentagne problemer får altså nu PSG's lægestab til at anbefale en operation af brasilianerens ledbånd for at undgå en 'kæmpe risiko' for gentagelse.

Neymar skal opereres i Qatar på Aspetar-klinikken - hvor danske Nadia Nadim i øvrigt er blevet opereret for sine knæskader.

PSG forventer, at Neymar først kan vende tilbage i aktion om tre-fire måneder, og derfor koster det altså ham resten af sæsonen.

Dermed lider PSG's drømme om europæiske succes et alvorligt knæk, inden PSG spiller returkamp mod Bayern München i ottendedelsfinalen i Champions League.

I den franske liga er storklubben nummer et med otte point ned til Marseille, der er den nærmeste forfølger.