Hun endte med halvdelen af det, hun bad om.
Bruddet mellem den italienske fodboldlegende Franceso Totti og modellen Ilary Blasi er ved at nå et punktum. Det skriver Corriere dello Sport.
De to har været fra hinanden i over et år, men har været nødt til at gå rettens vej for at dele de fælles ting og få styr på, hvornår børnene skal være hvor.
På den økonomiske front havde 41-årige Blasi gjort krav om understøttelse fra Roma-legenden, men endte kun med halvdelen af det, hun krævede.
Hun får 12.500 euro om måneden (svarende til 93.000 kroner, red.), indtil alle tre børn er myndige, og så skal skoleudgifterne til alle børnene deles, så Totti betaler 70 procent, og hun betaler 30 procent.
Desuden får hun villaen i det sydlige Rom. Der har Totti ikke været siden januar, hvor låsene blev skiftet ud.
Parret har to store børn, der snart er myndige, og en på syv år, som Blasi får forældremyndigheden over. Totti får dog ofte samvær med sin yngste datter, er meldingen.
Indtil videre har parterne holdt rimelig tæt om forløbet med skilsmissen, men det forventes, at Blasi vil tage bladet fra munden, når skilsmissen er endelig.