Søndagens mest kontroversielle episode i fodboldland fandt sted i det centrale England.

Her blev kampen mellem naborivalerne Birmingham og Aston Villa skæmmet af en fan, der løb ind på banen og slog Aston Villa-anfører Jack Graelish.

I denne udgave af PL Parlamentet på TV3 Sport blev episoden fra Championship-kampen diskuteret.

Se diskussionen øverst i artiklen.


Den pågældende tilskuere kom løbende bagfra op mod Jack Grealish og slog ham i hovedet, så han faldt til jorden.

Hurtigt blev tilskueren omringet, og situationen skabte tumult, hvor flere af Aston Villa-spillerne var oppe i det røde felt. Også EFL har reageret på epsioden.

'EFL fordømmer de tankeløse handlinger fra det individ, som løb ind på banen på St Andrews i eftermiddag. Det er en situation, som ingen spillere nogensinde bør stå i.'

Sådan skriver forbundet EFL, English Football League, i en officiel udtalelse efter den skandaløse episode.