En større skandale i norsk fodbold er under opsejling.

Således kan dagbladet VG fortælle, at en unavngiven spiller på Eliteserie-topholdet Molde er blevet tiltalt for såkaldt sovevoldtægt. Ifølge norsk straffelov betyder det, at »vedkommende har haft seksuel omgang med en person, der enten er bevidstløs eller af andre grunde ude af stand til at modsætte sig handlingen«.

Statsadvokat Ingvild Thorn Norheim bekræfter tiltalen overfor VG, men ønsker ikke at udlevere den, fordi sagen kan ende med at blive ført bag lukkede døre.

»Sagen er sendt til beramning i Romsdal Tingret. Jeg kommer ikke til at gå videre ind i sagens detaljer,« citeres Norheim for at sige.

Lovbruddet har i Norge en mindstestraf på tre års fængsel, mens strafferammen går op til 10 års fængsel.

Sigtelsen mod fodboldspillere blev forkyndt i sommeren 2017 og har siden været efterforsket af politiet.

Da nyheden om at Molde-spillerens lovbrud blev kendt i offentligheden, udtalte klubbens træner Ole Gunnar Solskjær, at han havde kendt til sagen et stykke tid.

»Han er hverken tiltalt eller dømt. Derfor ser vi ingen grund til, at han ikke skal spille fodbold. Men vi vil genoverveje sagen, hvis der kommer en sag ud af anmeldelsen,« sagde han.

 
Det var en stor skuffelse for klubben, da de ikke formåede at kvalificere sig til mesterskabsspillet i sidste sæson. De ledende skikkelser i AaB fortæller om klubbens fremtid.
Vis mere