»Jeg stod med ryggen til hende, og så vendte jeg mig om og så hende,« siger Cristiano Ronaldo i et nyt interview om det usandsynlige møde, der ændrede hans liv. 

Dagen var 11. august 2016. Den dengang 31-årige Ronaldo var på toppen af sin karriere i Real Madrid, men manglede en at dele sit kongerige med efter bruddet med den russiske supermodel Irina Shayk. 

Shayk og Ronaldo gik fra hinanden i 2015. Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Sammen med sin dengang seks-årige søn, Cristiano Jr., var han i Madrids Salamanca-kvarter, hvor en af byens mest eksklusive shoppinggader, Calle Serrano, ligger.

Superstjernen gik ind i Gucci-butikken og stødte på sin kommende hustru, som slet ikke skulle have været der.

Hun var netop kommet tilbage til Spanien efter et ophold som au pair i England og havde fået jobbet som sælger i butikken, men hun skulle ikke have været på vagt lige der.

Hun havde taget en tjans for en kollega.

Parret troppede op sammen til en FIFA-kåring få måneder efter mødet. Walter Bieri/EPA/Ritzau Scanpix

»Det er skæbnen,« siger hun ifølge Vogue, der bringer en stor historie om parret kort efter deres bryllup.

Han drejede om i butikken, og så slog lynet ned.

»Vores øjne mødtes, og fra det øjeblik var det…. en drøm,« siger han.

Siden har datoen 11. august altid været speciel. De blev således forlovet sidste år og gift på samme dag i år.

Parret hastede tilbage til Saudi-Arabien, efter de havde giftet sig. AFP/Ritzau Scanpix

Fans havde regnet ud, at deres bryllup var lige oppe over og stimlet sammen ved en kirke i Ronaldos fødeby, Funchal, på øen Madeira.

De blev skuffede, for brylluppet foregik i parrets egen stue i det nye sommerhus i Cascais, tæt på Lissabon. Uden celebre gæster - bare familiens fem børn. Dog klædt i Gucci for at mindes det første møde.

»Da jeg var en lille pige, drømte jeg om det største slot, den største karet, den længste kjole, en krone fuld af diamanter. Og nu siger jeg: nej. Jeg vil have noget intimt, med min partner og vores børn, derhjemme. Fordi slotte, huse, øer, heste, biler: Vi har alt det inden for rækkevidde hver dag. Men noget intimt - det er mere usædvanligt for os,« siger hun.

»Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage.«

Men fans skal ikke fortvivle. I fremtiden kommer der et stort bryllup, bebuder hun i interviewet.