David De Gea og Paul Pogba er ikke med, når Manchester United søndag møder Liverpool i Premier League.

Manchester United må undvære to af sine bedste spillere, når holdet søndag møder Liverpool i et af fodboldverdenens største rivalopgør.

Målmandsstjernen David De Gea og midtbaneprofilen Paul Pogba er således blevet erklæret ukampdygtige på grund af skader.

Det siger manager Ole Gunnar Solskjær på klubbens hjemmeside.

De Gea måtte udgå med en muskelskade i Spaniens kamp tirsdag mod Sverige i EM-kvalifikationen. Målmanden havde i første omgang

Paul Pogba bliver holdt ude af den ankelskade, franskmanden har døjet med i et stykke tid.

»Paul havde en skade og kom så tilbage og arbejdede virkelig hårdt. Han kom tilbage og spillede et par kampe, måske spillede han med smerter.«

»Han blev skannet efter Arsenal-kampen (30. september, red.) og havde måske brug for et par ugers pause, så det tager forhåbentlig ikke så lang tid, men han bliver ikke klar til denne kamp,« siger Solskjær.

Kampen mellem Manchester United og Liverpool bliver fløjtet i gang søndag klokken 17.30.

/ritzau/