Det er kun sket for en håndfuld danskere i historien.

At blive solgt for omkring 100 millioner eller derover er lidt af præstation – og timingen skal også være den rigtige.

Det var den ikke helt for det danske midtbane-stjerneskud i Serie A, Morten Hjulmand.

Men der kom ellers et labert bud på knap 100 millioner kroner, som Lecce dog fik afvist, fortæller Lecce-præsident Sticchi Damiani.

Der skulle flere penge på bordet, hvis det skulle blive til noget.
Der skulle flere penge på bordet, hvis det skulle blive til noget. Foto: Jonathan Moscrop
Vis mere

»Vi har afvist et stort bud på Morten Hjulmand i januar. Det var omkring 13 millioner euro (97 millioner kroner, red.),« siger han ifølge Fabrizio Romano.

Transferguruen fortæller, at det var Southampton, der bød sig til, men hvis englænderne skulle have haft en chance for at lokke Lecce, så skulle de have fundet en endnu større pengepung frem.

Der blev angiveligt krævet 150 millioner kroner.

Morten Hjulmand, der ikke er i familie med den danske landstræner, har taget ligaen med storm og er i en alder af 23 år anfører for midterholdet.

Den danske transferrekord holdes af Joachim Andersen, der skiftede for omkring 300 millioner fra Samdoria til Lyon.