Simon Kvamm med særlig gestus: 'Det er et akut problem'
Simon Kvamm hjælper fodboldklubben Klitmøller IF.

Simon Kvamm hjælper fodboldklubben Klitmøller IF.

Klitmøller IF er i problemer.
Klubben vokser sig større, og med et stigende antal spillere og hold mangler klubben et nyt klubhus.
Det vil dog koste 10 millioner kroner, og det er ikke bare lige sådan at betale for en sportsklub i en lille kystby.
Men heldigvis har klubben fået hjælp fra en gammel ven – og det er ingen ringere end den danske musiker og satirelegende Simon Kvamm.
Det skriver TV MIDTVEST.
Multitalentet Simon Kvamm er forsanger i bandet Hugorm.
Og bandet har givet Klitmøller IF tilladelse til at sælge trøjer med Hugorm-navnet bagpå for at skabe indtægter.
Simon Kvamm har nemlig tidligere boet i Klitmøller og tilmed selv snøret støvlerne og været i kamp for Klitmøller IF – både for klubbens serie 2- og Old Boys hold.
Samarbejdet mellem bandet og klubben er blevet en stor succes, hvor der allerede er solgt for omkring 50.000, kan Mikael Konradsen, der er formand for Klitmøller IF, fortælle mediet.
Og det er nødvendigt, for klubben har virkelig brug for nye faciliteter.
»Det er også, fordi det er et akut problem. Vi kan ikke vente så længe, at vi risikerer, at holdene og spillerne er forsvundet fra os,« har formanden fortalt mediet.
Simon Kvamm og Hugorm har tidligere samarbejdet med Klitmøller IF i 2021, hvor klubben producerede en kamptrøje med 'Hugorm' på ryggen.