Det bliver uden Simon Kjær på gæstelisten, når en af den danske landsholdsanførers gode venner skal giftes til sommer.

Og det fodboldspillerens egen skyld. Det fortæller han i et interview med TV 2.

Ja, Danmark er selvfølgelig med til VM i fodbold, hvilket lægger beslag på en stor del af sommeren for Simon Kjær - men det er ikke hele historien.

For Sevilla-krumtappen fik faktisk selv muligheden for at få indflydelse på, hvornår bryllupsdatoen skulle være. Se Simon Kjær score i lokalderbyet med Betis Sevilla tidligere på måneden

LÆS OGSÅ: Superliga-træner tordner efter dramatisk kamp: Det er totalt kritisabelt!

Uheldigvis ringede vennen til Simon Kjær umiddelbart efter det danske landsholds 0-1-nederlag til Montenegro i oktober 2016, og på det tidspunkt var VM-deltagelsen langt, langt væk.

»En sjov historie er, at jeg har en af mine bedste venner, der ringer til og spørger ’Simon, jeg skal jo giftes her til sommer. Hvornår skal vi prøve på at lægge det?’ Og han fanger mig på et dårligt tidspunkt, for jeg siger til ham: ’Det bliver sgu nok svært at komme med til VM, så læg det deromkring'.«

Det blev brylluppet så.

Men siden slog Simon Kjær og co. VM-turboen til og endte med at sikre VM-billetten via to play-off-kampe mod Irland.

Simon Kjær er anfører på det danske landshold.
Simon Kjær er anfører på det danske landshold. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Så han skal selvfølgelig giftes, når vi spiller mod Peru. Så der kan jeg selvfølgelig ikke komme nu,« siger Simon Kjær om Danmarks første VM-kamp 16. juni.

Bryllupsafbuddet er bare ét eksempel på nogle af de mere negative konsekvenser, som livet som professionel fodboldspiller medfører. Et liv som Simon Kjær overordnet set kalder 'et privilegie'.

»Men det er heller ikke bare en dans på røde roser. Jeg kommer ikke til at være en del af mine børns fødselsdage eller min kones fødselsdag, så længe jeg spiller på landsholdet. Det har jeg timet rimelig godt, så der er jeg desværre aldrig hjemme,« siger Simon Kjær til TV 2.

VM i fodbold løber fra 14. juni til 15. juli. Danmark er i indledende gruppe med Peru, Australien og Frankrig.