Simon Kjær havde svært ved tackle den periode, som kom efter hans knæskade tilbage i december 2021.

Han indrømmer, at tiden væk fra banen i Italien var svær at håndtere. I den periode anlagte den danske landsholdsanfører sig også et meget langt skæg, så Simon Kjær næsten ikke var til at kende.

»Jeg var en eneboer. Jeg isolerede mig fra alt og alle,« siger Simon Kjær i et interview med Sportweek ifølge Tuttomercatoweb.

»Nu vil jeg bare spille – startende med det næste derby,« slår danskeren fast.

Foto: Spada
Vis mere

Det næste for AC Milan-spilleren er 9. september, og med den udtalelse fra Kjær kunne meget tyde på, at det vigtige opgør mod rivalerne fra Inter bliver en kamp, som han meget gerne vil være klar til.

I en kamp mod Genoa 1. december pådrog Simon Kjær sig den alvorlige knæskade, som desværre viste sig at være en korsbåndsskade.

Den er han endelig nu ved at være kvit. 33-årige Kjær var nemlig i aktion mod Marseille i en træningskamp søndag og arbejder intenst på at komme tilbage i topform.,

13. august er første mulighed for et Kjær-comeback, når Milan åbner sæsonen i et opgør mod Udinese. Det blive samtidigt Milans første kamp i deres titelforsvar efter sidste sæsons lidt overraskende mesterskab.

»Eksperterne spår, at vi ender bag Juventus og Inter. Jeg forstår dem, der tænker sådan, da de har været meget aggressive på transfermarkedet. Men selv i sidste sæson havde de os ikke som favoritter, og så ved vi jo alle, hvordan det gik. Og alligevel er jeg overbevist om, at vi stadig kan udvikle os,« siger Simon Kjær til Sportsweek.