Det blev til mere end 17 år som professionel fodboldspiller. 

Derfor var det også en stor omvæltning for landsholdsstjernen Simon Kjær, da han 13. januar 2025 valgte at stille støvlerne på hylden.

Den tidligere landsholdsanfører fortæller dog til TV 2 Sport, at han ikke keder sig. 

Simon Kjær har blandt andet investeret i en alternativ fitnesskæde ved navn LUMÉ sammen med fodboldspillerne Gustav Isaksen og Jacob Rasmussen. 

Derudover er han bestyrelsesmedlem i FC Midtjylland. 

Og selvom han ikke fortryder sit karrierestop, er der alligevel en følelse, som er svær at få, når man ikke længere er professionel fodboldspiller, fortæller han:

Kjær var anfører for det danske landshold i otte år. 
Kjær var anfører for det danske landshold i otte år.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Jeg savner ikke fodbolden i den forstand, men jeg savner det, som et fodboldhold kan give en – og så tror jeg, at jeg altid vil savne at spille i et fyldt Parken eller San Siro (AC Milans hjemmebane, red.), hvor der er alt på spil,« siger han til TV 2 Sport og fortsætter:

»Jeg savner ikke, at man aldrig er hjemme som professionel fodboldspiller. Der er et afsavn af familie, og det er måske blevet gjort endnu mere klart for mig end nogensinde før, at der er for og imod ved begge dele.«

Simon Kjær nåede at spille rigtig mange kampe i Parken, hvor han står noteret for i alt 132 landskampe. 

Forsvarsspilleren slog igennem i FC Midtjylland som blot 17-årig, men da han først ankom til akademiet i Ikast, stod det ifølge forhenværende akademichef Claus Steinlein ikke skrevet i stjernerne, at han skulle spille 15 år på landsholdet. 

Det kan du læse mere om HER

B.T. Fodbold

I dag skal vi forbi Superligaens vildeste træner og den åbenbart bundløse Brøndby-krise. Vi kommer med vores bud på, hvem landsholdets nye ansigter bliver. Og så vender vi en særlig træneransættelse i Bundesligaen. Og så vender vi en spekulation, der åbner en lillebitte dør på klem for dansk VM-deltagelse - men det skal understreges, at der indtil videre blot er tale om spekulationer. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producere: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen