Med nedrykning fra Superligaen som realitet mod Silkeborgs direktion realisere, at man med al sandsynlighed må sige farvel til flere profiler.

Det fortæller Silkeborgs direktør, Kent Madsen, efter kampen mellem Esbjerg og Silkeborg, der sendte sidstnævnte i første division for den kommende sæson.

I programmet Fodbold Med Horup på TV2 Østjyllandhar Kent Madsen før nedrykning fortalt, at man er 26 spillere i førsteholdstruppen. Det skal skæres ned.

”Jeg tænker, vi skal have en trup på omkring 20 spillere. Vi har et par Brøndby-lejesvende (Gustaf Nilsson og Gregor Sikosek, red.), der skal retur, og så drager Jens Martin Gammelby samme vej. Nu skal vi sunde os, og så går der nok en dag eller to, før vi for alvor begynder at røre i, hvad der så skal ske.”

Klubben har på forhånd måtte erkende, at nedrykning var en mulighed. Derfor har man allerede kigget nærmere på, hvad det ville betyde at rykke ned, fortæller Kent Madsen, der dog ikke kommer nærmere ind på, hvad det vil sige.

”Det gør man helt automatisk, når man kommer blandt de sidste fire hold. Det er en risiko. Vi er desværre trænet i det her, så vi ved godt, hvad der skal gøres. Vores klub og forretning har aldrig været stærkere end nu, så vi kommer også til at overleve det her.”

I forhold til spillersalg, så vil flere spillere i Silkeborg-truppen med al sandsynlighed tiltrække sig interesse fra andre klubber. Et af de varme navne kunne være anfører Simon Skou Jakobsen, der dog planlægger at følge med klubben ned i første division. Umiddelbart.

”Der er ikke noget, der er fast i den her verden. Var vi blevet oppe, og der var kommet tilbud, så havde jeg kigget på dem. Vi er rykket ned, og kommer der tilbud, så kigger jeg på dem. Men jeg har ikke noget på blokken, og jeg kommer ikke til at opsøge noget selv. Hvis nogen synes, jeg er pisse god og vil smide millioner efter mig, så kigger vi på det, mig og klubben. Det skal også gavne klubben,” siger Silkeborg-anføreren.

Endeligt skal det blive spændende at følge, om Silkeborg-træner Peter Sørensen skal turen med ned i den næstbedste række. Det tyder alt dog på, siger Kent Madsen.

”Jeg mener bestemt, at Peter Sørensen er manden, der kan rykke os op. Det gjorde han sidste gang, og det kan han gøre igen. Det her er noget, vi gør sammen – taber og vinder. Han er taktisk rigtig dygtig, meget karismatisk og en stærk leder. Mange trænere har prøvet at rykke ned, men er alligevel dygtige. Det har ikke noget med det, at gøre,” siger SIF-direktøren.