Gerardo Martino savner ord for den præstation, som hans argentinske stjernespiller Lionel Messi leverede i El Clásico. Den argentinske boldekvilibrist var i den grad manden bag Barcelonas 4-3-triumf på Bernabeu med et hattrick, og dermed er Messi oppe på 236 scoringer i La Liga, hvilket er ny rekord.

- Det er svært for mig at tale om ham. Man løber tør for ord. Han slår stadig rekorder, og han spiller så mange stærke kampe. Især når det gælder, sagde Gerardo Martino efter kampen ifølge Sky Sports.

Inden søndagens El Clásico havde Gerardo Martino betonet vigtigheden af tre point for katalanerne. Med sejren hænger Barcelona nemlig i den grad på i toppen af La Liga, hvor man nu kun har et point op til Atletico Madrid og Real Madrid, der ligger á point på førstepladsen.

- La Liga er ikke ovre. Vi var dømt ude, men med resultatet i dag (søndag, red.) er vi tilbage i mesterskabskampen. Det her var vores sidste chance, sagde Gerardo Martino.

Der resterer ni runder af La Liga. Hjemme på Camp Nou møder Barcelona i sidste spillerunde Atletico Madrid.