Thomas Delaney er på en uge gået fra 'ham fra FCK' til nationalhelt. Men sådan har fremtiden ikke altid set ud for manden med det lækre hår, kæresten med Brøndby-baggrund og det store potentiale.

Han har lækkert hår. Han scorer fjendens skår. Sikke en fremtid han får.

Hvis du vil have den korte historie om Thomas Delaney, er den gemt i disse tre korte vers i sangen om ham. Den skråles på Frankie Vallimelodien 'Can't Take My Eyes Off You', og den er ikke ny. Men den har taget til i styrke gennem årene, og i denne uge rammer den sit absolut højeste.

For Thomas Delaney er ikke længere bare en FCK-darling - han er blevet en landsholdskæledægge med sit føringsmål mod Polen og sit hattrick mod Armenien i Danmarks to flotte sejre. Men sådan har det ikke altid været for Werder Bremen-spilleren.

Der har været modgang undervejs, mens drengen med det krøllede hår udviklede sig til manden med hårene på brystet. Den mest voldsomme modvind var endda ved at afblæse alt det, som den danske landsholdsfan nyder i dag. Det indrømmer FCK-manager Ståle Solbakken.

»Vi var lige ved at droppe ham i 2013, da jeg var kommet tilbage til klubben. Vi overvejede, om vi skulle købe en ny midtbanespiller i stedet for ham


Thomas Delaney er på en uge gået fra 'ham fra FCK' til nationalhelt. Men sådan har fremtiden ikke altid set ud for manden med det lækre hår, kæresten med Brøndby-baggrund og det store potentiale.

Han har lækkert hår. Han scorer fjendens skår. Sikke en fremtid han får.

Hvis du vil have den korte historie om Thomas Delaney, er den gemt i disse tre korte vers i sangen om ham. Den skråles på Frankie Vallimelodien 'Can't Take My Eyes Off You', og den er ikke ny. Men den har taget til i styrke gennem årene, og i denne uge rammer den sit absolut højeste.

For Thomas Delaney er ikke længere bare en FCK-darling - han er blevet en landsholdskæledægge med sit føringsmål mod Polen og sit hattrick mod Armenien i Danmarks to flotte sejre. Men sådan har det ikke altid været for Werder Bremen-spilleren.

Der har været modgang undervejs, mens drengen med det krøllede hår udviklede sig til manden med hårene på brystet. Den mest voldsomme modvind var endda ved at afblæse alt det, som den danske landsholdsfan nyder i dag. Det indrømmer FCK-manager Ståle Solbakken.

»Vi var lige ved at droppe ham i 2013, da jeg var kommet tilbage til klubben. Vi overvejede, om vi skulle købe en ny midtbanespiller i stedet for ham, fordi vi ikke var sikre på, at han havde dét, der skulle til for at få succes i FC København. Han røg på bænken og fik nogle chancer på holdet, og da han først bed sig fast, gik det bare opad,« siger Ståle Solbakken.

Thomas Delaney scorer mod Real Madrid i Parken tilbage i 2013
Thomas Delaney scorer mod Real Madrid i Parken tilbage i 2013 Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Dengang var Thomas Delaney 22 år. Han havde allerede fået sin debut som 17-årig, og de første mange kampe i FCK-trøjen blev spillet på venstrekanten, selv om han var flasket op på den centrale midtbane, hvor han også spiller i dag. Det var sådan, man fik sine kampe som ung i FC København dengang.

Men efter fire år i førsteholdstruppen i FC København var der også begyndt at blive dannet nogle forventninger til Thomas Delaney. Han skulle være mere end blot en lovende ung spiller. Han skulle være en profil.

»Vi har selvfølgelig haft diskussioner med FCK om, hvad der skulle ske i en periode. Men Thomas' styrke er at kunne komme igennem sådan noget, hvor andre knækker nakken og siger, at det er synd for mig. Thomas siger til sig selv, at han ikke kan ændre det lige nu, men så må vi prøve at komme igennem det,« fortæller Thomas Delaneys agent Michael Stensgaard.

Foto: Per Kjærbye
Vis mere

Det er mandag 28. august 2017. Landstræner Åge Hareide har samlet sine 23 udvalgte, og på banen i Helsingør kan man høre den stemme, som er genkendelig som få. Det er Thomas Delaneys. Hvis man bare har set en enkelt træning med FC København i Delaneys tid, har man hørt den stemme. Eller det råb. Han brøler ad sine holdkammerater.

Oftest ad Pione Sisto. Han skal presse. Han skal løbe et andet sted hen. Han skal vist bare tage sig lidt sammen, sådan helt generelt. 'Pi!',« lyder det fra Thomas Delaney igen og igen.

Det er ikke noget nyt, han har tillagt sig. For sådan var det også dengang omkring årtusindskiftet, da Thomas Delaney var en KB-dreng, der løb rundt på Frederiksberg Idrætsanlæg og bare drømte om at få én af de 19 landskampe, han har spillet nu.

»Han har altid været mentalt stærk. Altid. Helt ned som otteårig. Han ville altid vinde for enhver pris, og han kunne godt blive lidt grov over for de andre. Han har altid haft det vinderinstinkt. Han har tit gjort det, at han forlangte det samme af sine holdkammerater, som han forlangte af sig selv. Og det var nogle gange lidt urimeligt, fordi han var bedre end de andre på det tidspunkt,« siger Thomas Delaneys far, Michael Delaney.

Thomas Delaney, da han var drengespiller i KB tilbage i 2004
Thomas Delaney, da han var drengespiller i KB tilbage i 2004 Foto: Carl Redhead
Vis mere

Det er netop den mentale styrke, der går igen som et ekko, når man taler med folk om Thomas Delaney. Som ung spiller i KB var Thomas Delaney den bedste. Hvert år. Men ikke da han blev rykket op på U17-holdet. Det var den første store udfordring. Den næste var springet op til Superliga-holdet - og så selvfølgelig det manglende gennembrud. Men det hele vendte for Thomas Delaney.

»Han er den mentalt stærkeste spiller, jeg har arbejdet med. Han viste det, da han sad på bænken, men bed tænderne sammen og arbejdede videre for at forbedre det, han ikke var så god til. Han kan tåle rigtig meget modgang. Pludselig fik han det overblik, som han totalt havde manglet, og som var hans store problem, og i de sidste 18 måneder i FC København var han Superligaens bedste spiller. Han fortsætter med at udvikle sig, og der er stadig ting, fodbold-Europa ikke har set eller opdaget om ham. For eksempel at han er en fremragende hovedstødsspiller,« siger Ståle Solbakken.

»Thomas Delaney, han har noget lækkert hår, Thomas Delaney, han scorer fjendens skår, Thomas Delaney, sikke en fremtid han får!«

Vi er i oktober 2016, og FC København cruiser mod mesterskabet. Derfor har daværende FCK-anfører Thomas Delaney fået en tur på bænken i Superliga-kampen mod Silkeborg for at hvile benene til braget i Champions League mod Leicester tre dage senere.

Men med et kvarter tilbage af kampen bliver han skiftet ind, og så begynder sangen i Telia Parken. Store dele af de 13.000 tilskuere stemmer i, og de stopper ikke, før kampen fløjtes af.

For de fleste fodboldfans giver alle tre vers mening, men for nogle kan det måske kræve en forklaring, hvad det vil sige, at Thomas Delaney 'scorer fjendens skår'. Det handler om den private Thomas Delaney, og det handler om kæresten Michelle, som han mødte på handelsskolen, hvor de begge gik. Hun hedder Jensen til efternavn, og det navn har hun fået af sin far Henrik Jensen, der har spillet hundredvis af kampe for Brøndby og også trænet klubben, der holder så lidt af FCK.

»Det var da lidt sjovt i starten, da Thomas kom ind i familien. Men det er ikke noget, vi er gået så meget op i. Selvfølgelig har der været nogle drillerier ind imellem, siger Henrik Jensen og fortsætter.

»Han er sød og rar uden for banen. Der er stor forskel på, når han går ind over kridtstregen, og når han er uden for banen. Der er ikke nogen, der ikke bryder sig om Thomas. Han er flink og rar og ydmyg. En god fyr, det er der ingen tvivl om,« siger Henrik Jensen, der også er far til Mike Jensen, som er tidligere Brøndby-spiller og med i landsholdstruppen.

Thomas Delaneys forhold til Michelle Jensen har derfor også ofte givet lidt ekstra medieomtale. Og ifølge Thomas Delaneys far har hun også været vigtig for hans succes.

»Michelle fylder meget i Thomas' liv. Hun er meget vigtig for ham. Det er der ingen tvivl om. De er meget forskellige, men de supplerer hinanden helt fantastisk. De to er en god pakke. De studerede sammen, og selv om Thomas stoppede med at læse for et par år siden, hjælper Thomas stadig Michelle med at studere. Jeg ved også, at de i Bremen også har været hurtige til at invitere folk hjem og holde nogle arrangementer. De ved godt, hvad for en rolle, de har, og de kan godt lide at have den og være samlingspunkt,« siger Michael Delaney.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

FC København er netop landet til en europæisk udebanekamp. Per Wind, der er Team Manager og derfor står for alt det praktiske i FCK, kan ikke huske, hvilken kamp det var, men pludselig kommer Thomas Delaney listende hen til ham inde i omklædningsrummet. Holdbussen har sat dem af for ti minutter siden og er på vej væk fra stadion.

»Per, kan du ikke lige få fat på buschaufføren, for jeg har s'gu glemt mine støvler i bussen?,« siger Thomas Delaney til Per Wind.

»Hold kæft, Thomas, hvordan kan du glemme dine støvler? Det er det eneste, du skal huske!,« siger Per Wind.

Tiden går i omklædningsrummet, og manager Ståle Solbakken må for alt i verden ikke finde ud af, at Thomas Delaney har glemt sine støvler i bussen. 'Så bliver han tosset'.

Fodboldstøvler og benskinner er de eneste ting, som en professionel fodboldspiller i FCK selv skal huske på sådan en kampdag. Og det har Thomas Delaney glemt.

Der går et kvarter, og så har Per Wind sørget for at få Thomas Delaneys fodboldstøvler tilbage. Uden at Ståle Solbakken finder ud af noget som helst. Og verden kan gå videre i ro og fred.

»Jeg har reddet røv på ham mange gange. Det må jeg indrømme. Han skylder lidt,« griner Per Wind og fortæller om den side af Thomas Delaney, som de færreste fodboldfans kender til.

»Jeg kender ikke nogen som ham - det skulle da lige være Andreas Cornelius i starten - der har glemt ting og sager i bussen og på hotelværelset. Det er sagt med et glimt i øjet, men han har virkelig været distræt. Jeg har tænkt: Thomas, for helvede. Hvordan kan du glemme dine støvler i bussen på vej til kamp? Det er det eneste, du skal huske. Hvordan kan du glemme et pas og et ur og nogle armbånd på dit hotelværelse? Der har virkelig været mange gode eksempler på ting og sager, som jeg skulle have retur fra hoteller i udlandet, fordi Thomas har glemt dem. Det var helt op til det sidste, hvor han forlod os,« siger Per Wind.

Det er sommer 2016, og Ståle Solbakken har et problem. Han har tilbudt Thomas Delaney' den største løn i FC Københavns historie', men anføreren ønsker ikke at forlænge kontrakten, der udløber et år senere. Han vil prøve noget nyt.

Men Ståle Solbakken har brug for ham. FCK har vundet mesterskabet, og der venter en kvalifikation til Champions League. Der vil han have Thomas Delaney med, så FC København igen kan få lov at danse på den største scene. På den anden side kan han ikke lade klubbens bedste spiller gå gratis om et år, for sådan gør man ikke længere i FCK. Så nordmanden tager selv sin telefon og ringer til Werder Bremen, som han allerede har haft mange snakke med omkring venstrebacken Ludwig Augustinsson.

»Jeg sagde til dem, at de kunne få den bedste midtbanespiller i Danmark for halv pris, men vi skulle beholde ham i et halvt år.«

Og så gik det efter Ståle Solbakkens hoved. Så vigtig en spiller nåede Thomas Delaney at blive i FC København, inden han tog til Werder Bremen og erobrede Bundesligaen med overraskende fart. Han nåede tilmed at blive jagtet af Premier League-klubben Everton, inden han overhovedet havde spillet en kamp for Werder Bremen.

De seneste år har været én lang optur for Thomas Delaney - for landsholdsfans kulminerende med den seneste uges fire mål i Danmarks to sejre over Polen og Armenien.

Foto: DAVID MDZINARISHVILI
Vis mere

Og mens flere fodboldfaglige figurer undervejs har tvivlet på Thomas Delaneys kvaliteter, har far Michael Delaney da også haft sin tvivl, om han skulle ende med at se sin søn på tv.

»Jeg tror altid, man har den usikkerhed i sig, fordi man ved, at det ikke er mange, der kommer igennem. I KB talte alle om Thomas, og jeg gik og tænkte, om det nu virkelig kunne lade sig gøre, fordi man ved, at det er svært. Jeg har haft den usikkerhed en gang imellem, selv om det har set godt ud. Det kan da også godt være, at han selv har haft den. Det skal jeg ikke kunne sige. Men vi har ikke haft nogle snakke, hvor han sagde, at han ikke gad spille fodbold mere. Det har aldrig været oppe at vende,« siger Michael Delaney.

Det havde da også været ærgerligt, hvis Thomas Delaney nogensinde havde overvejet ikke at gøre det, som lige nu gør ham til fodbolddanmarks helt store kæledægge.

Andre læser også