Barry Bennell var dygtig til at spotte unge fodboldtalenter. Men han udvalgte også drengene mellem 9 og 15 år gamle med et andet formål. Bennell var pædofil, og han vandt de unge fodboldspilleres tillid, inden han udnyttede dem seksuelt.
Bennell er i flere omgange blevet dømt for overgreb på de drenge, som han har haft ansvaret for. Den 62-årige mand, der har skiftet navn og nu kalder sig Richard Jones, og som både har været tilknyttet Manchester City, Stoke og Crewe Alexandra som træner og talentspejder, blev senest idømt en fængselsdom på to år i 2015 for et overgreb tilbage i 1980. Inden da var han i 1998 blevet idømt ni års fængsel for 23 tilfælde af overgreb på seks drenge i alderen ni til 15 år.
Undervejs i hans forbløffende lange karriere som ungdomstræner havde Bennell også kontakt med Gary Speed, der tidligere walisiske landsholdsspiller og landstræner, som begik selvmord for fem år siden. Speed havde som dreng overnattet hos Bennell, men den pædofili-dømte fodboldtræner har afvist at skulle have misbrugt waliseren.
Nu er et af Bennells ofre trådt frem i offentligheden og fortalt sin historie. Den i dag 43-årige Andy Woodward, som i løbet af karrieren har spillet professionelt i den nedre divisioner i for Crewe, Bury, Scunthorpe og Halifax, har i et stort interview med The Guardian fortalt, om hvordan han blev misbrugt af Barry Bennell.
En modig beslutning, som han bliver hyldet for både af det engelske fodboldforbund og på de sociale medier.
Woodward stoppede karrieren i en alder af 29 år. Han blev ramt af panik-anfald, og en gang måtte han lade som om han var skadet i løbet af en kamp, fordi han blev ramt af et anfald.
Det hele startede, da han var 11, og spillede fodbold for Stockport Boys. Bennell fik øje på ham og inviterede ham til at spille på et af sine hold på Manchester Citys baner, og siden kom Woodward på talentholdet i Crewe.
»Jeg ville bare spille fodbold. Min mor og far siger, at jeg altid havde en fodbold med mig, hvor jeg end gik hen. Jeg så Crewe som starten på den drøm. Men jeg havde et blødt sind, og det var bløde og svage drenge, som Bennell gik efter.«
Den pædofile ungdomstræner fik det arrangeret sådan, at Woodward kom og sov hos ham i hans hus.
»Det var som en skattehule, en drengdrøm. Når man gik ind, så var der tre spillemaskiner. Han havde et poolbord, og ovenpå var der en lille abe, som kunne sidde på din skulder. Han havde to Pyreneerhunde og en vild kat. Jeg drømte om at blive professionel fodboldspiller, og det var som om han blev ved med at lokke mig med små godbidder: 'Du kan blive hos mig, og så kan jeg gøre alt det her for dig'. Desuden havde han ry for at være landets bedste ungdomstræner. Så jeg sov der i weekenden og i sommerferier, og nogle gange tog jeg endda fri fra skole for at være der. Jeg så alle Crewes kampe sammen med ham. Han kunne godt lide drenge med mørkt hår. Jeg var bare et barn, og til at begynde med stolede jeg på ham.«
Da misbruget begyndte, brugte Bennell trusler og afpresning for at sikre sig, at hans ofre ikke sladrede.
»Han spillede på frygten og fandt nogle nunchakuer frem. Han var en mester til at bruge dem. Så skulle jeg rystende nervøs holde et stykke papir frem, og så slog han det midt over. 'Se hvad jeg kan gøre, se hvor meget magt jeg har'. Enten trusler om vold eller også bruge han fodbold til at manipulere med. Hvis jeg på nogen måde gjorde ham vred, så satte han mig af holdet. På et tidspunkt sagde han: 'Du ryger ud, du forsvinder, og drømmen går ikke i opfyldelse'. Det var hele tiden følelsesmæssig afpresning. Jeg trænede, men jeg havde bare lyst til til græde.«
Oven i det blev Bennell kæreste med Woodwards storesøster, da hun var 16, og drengen var 14.
»Til at begynde med måtte jeg ikke sige noget, fordi hun var så ung, og så truede han mig med, at jeg aldrig kom til at spille igen. Nogle gange forsøgte han endda at misbruge mig, mens hun var i huset.«
Bennell blev endda gift med Woodwards storesøster fire år senere.
»Jeg var nødt til at være med til brylluppet, og det eneste jeg havde lyst til, var rive struben ud på ham. Det var ren tortur.«
Alligevel lykkedes det ham at få en karriere som professionel. Men ofte var han skadet, og en del af de skader var ikke fysiske, men mentale.
»Jeg havde så desperat ønsket at blive fodboldspiller. Det var alt jeg levede for. Alligevel var der så meget vrede og smerte, fordi det var faktisk fodbolden, der ødelagde min barndom.«
Nogle år senere var det et andet af Bennell ofre, der havde afsløret, hvad der var sket, og politiet startede en stor undersøgelse, som viste at Bennell havde desuden havde jagtet drenge på fodboldbaner i USA, Spanien og Wales. Han havde både foretaget overgreb på Crewes træningsbaner og hjemme i huset hos klubbens manager, Dario Gradi, selvom Gradi afviste at kende til det. Han endte med at blive dømt for 23 tilfælde af seksuelle overgreb og fik en dom på otte års fængsel.
»De næste to sæsoner spillede jeg noget af det bedste fodbold i min karriere. Måske fordi jeg endelig havde fortalt det og følte, at jeg kunne komme videre med mit liv. Jeg narrede mig selv, men i en periode havde jeg masser af positiv energi.«
Men fortiden ramte igen Woodward, som fik en panik-anfald, mens han handlede ind. Han endte med at blive indlagt på hospitalet. Weekenden efter skete det samme midt under en kamp, hvor han måtte lade som om han havde en skade og blev skiftet ud.
»Vi var midt i første halvleg. Jeg sank ned på knæ, og jeg vidste bare, at jeg måtte ud. Jeg kom ud i omklædningsrummet, og jeg græd og græd, mens jeg tænkte, at mit liv var forbi.«
Han fortalte sin manager om baggrunden for sine problemer og fik fuld opbakning. Alligevel kunne han ikke få sig selv til at fortælle sine holdkammerater sandheden. Siden flyttede Woodward med manageren til Sheffield United, men han var begyndt at få medicin for at stabilisere sin mentale tilstandm, og det gik udover fysikken. Den engang så lovende forsvarsspiller blev lånt ud til Scunthorpe, og siden røg han videre til Halifax og endelig non-league Northwich Victoria, hvor han måtte stoppede i alder af 29.
Han har været i gang med flere selvmordsforsøg, men hver gang har han stoppet sig selv.
»Jeg har parkeret i min garage med en slange om udstødningen. Jeg er gået i skoven med et reb. Jeg har haft piller, parat til at tage afsted. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne holde at være her længere. Jeg har været der, rent fysisk, og det skræmte mig. Folk kalder det et nødråb, men det var det ikke ikke, for jeg vidst ikke, hvordan jeg skulle kunne leve videre. Det eneste, der stoppede mig, var min viden om, hvor ondt det ville gøre på andre.«
Woodward mener i øvrigt, at Bennell har samarbejdet med mindst en anden pædofil mand, som aldrig er blevet afsløret. Og det har motiveret ham til at fortælle sin historie.
»Jeg er sikker på, at der er mange flere derude, som ikke er trådt frem. Jeg ved også, at det kommer et chok for nogle mennesker i fodboldens verden, at der var andre involveret. Det har krævet meget styrke og mod, men jeg har brug fra at afslutte det.«
Efter fodbold-karrieren har Woodward været 12 år i politiet, men her blev han suspenderet i sidste uge i forbindelse med disciplinærhøring, fordi han havde et forhold til en voksen søster til et offer for en forbrydelse.
Han anklager stadig Crewe Alexandra for de lidelser, som han måtte udstå som barn og ung - og som stadig martrer ham.
»Igennem årene i Crewe var der så mange mennesker, som talte om det. Andre spillere sagde endda til mig 'Jeg tør vide på, at han gør det her ved dig, vi ved, at han gør det.' Der var al den snak i omklædningsrummet. Men udenfor klubben blev det aldrig diskuteret. Sådan var fodbolden dengang: Vi taler om det indenfor klubbens mure, men det kommer ikke ud. Ikke ville bryde den cirkel af tillid. Klubben er blevet holdt ansvarlig. Jeg tror, at det må havet været velkendt i klubben, at han havde unge drenge, som overnattede. Derfor føler jeg mig svigtet af Crewe. Jeg gik ikke skole, jeg var i en professionel fodbold klub, som havde pligt til at beskyttere børnene, og der var hundredevis af børn der,« siger Woodward, som stadig ikke kan høre fodboldresultaterne lørdag aften, uden at det vender sig i maven på ham, når Crewe Alexandra bliver nævnt.
