Real Madrids stadion kan noget helt ekstraordinært.
Den omfattende af renovering af Bernabeu er ved at nå sin afslutning efter 12 års arbejde, og resultatet er virkelig spektakulært - hvad enten man kan lide det eller ej.
På klubbens generalforsamling i 2011 sagde præsident Florentino Perez, at 'vores drømmestadion skal blive det bedste stadion i verden.'
Især plænen kaldes en 'gamechanger' for Real Madrid, for nu kan stadion bruges hver dag, eftersom græsset kan gemmes og blive passet under jorden.
Et par andre sportshold som Tottenham Hotspur, Las Vegas Raiders, Arizona Cardinals har lignende setup, men de er ikke så avancerede som spaniernes.
Når Real ikke spiller, kan græsset køres ned i et rum, der er 132 meter langt, 20 meter bredt og næsten 30 meter dybt.
»Det er et drivhus,« siger Tristan Lopez-Chicheri, administrerende direktør for L35, der er arkitektfirmaet bag, ifølge The Athletic.
»Kammeret under stadion har alle betingelser for, at græsset kan plejes, behandles og holdes i perfekt stand.«
Systemet giver dem mulighed for, at Bernabeu kan være vært for andre begivenheder i løbet af året, eksempelvis koncerter, basketballkampe, messer, NFL-kampe og så videre - uden det ødelægger det for fodboldholdet.
Stadionet har også fået mulig for at køre tag på.
Projektet har taget lang tid, og det skyldes flere ting. En af dem er manglen på plads omkring Bernabeu, hvilket også betyder, at klubben er blevet tvunget til at bygge opad. Det gør stadionet til et af de højeste i Europa med sine 57 meters højde.
Renoveringen menes af have kostet omkring 7,5 mia. kroner.