'Lord'.

Sådan lyder det i den tatovering, Nicklas Bendtners nuværende kæreste har fået i nakken, og som hun delte et billede af efter hans fødselsdag.

Mandag har fodboldspillerens ekskæreste, Natasja Madsen, så delt et billede på sin Instagram-story.

Og mens selve billedet er taget nogenlunde på samme måde, som Philine Roepstorffs, er der ændret lidt i teksten.

Foto: Instagram
Vis mere

For på Natasja Madsens billede, som er vist herover, har kvinden fået skrevet 'Lort' i nakken, med hvad der ligner en tus, mens manden foran rækker den midterste finger frem.

Det vides ikke, om det er Natasja Madsen selv på billedet, men selve opstillingen er meget identisk med billedet på Philine Roepstorffs Instagram, som du kan se i bunden af artiklen.

Det var i februar 2018, at Natasja Madsen og Nicklas Bendtner gik fra hinanden. Det bekræftede modellen på Facebook, efter de begge havde slettet alle billeder af hinanden på de sociale medier.

Nicklas Bendtner og Natasja Madsen mødte første gang hinanden på natklubben Lusso i det indre København i efteråret 2016, og efterfølgende begyndte de at date.

I april 2017 blev det så officielt, at de to dannede par, men ti måneder efter var det slut mellem dem, og med opslaget på Instagram, ser det i den grad ud til, at Natasja Madsen har brugt 1. april til at sende en lille stikpille mod sin ekskæreste og hans nye flamme.

Det var i sommeren 2018, at Nicklas Bendtner fandt sammen med Philine Roepstorff, som han i dag bor sammen med i Trondheim.

Tatoveringen i nakken fik hun i anledningen af angriberens 30-års fødselsdag i januar.

'Jeg har fået min første og sidste tatovering. Jeg elsker tatoveringer - bare ikke på mig selv. Jeg har fået den her, fordi jeg virkelig kan lide min mand, og nu bliver han nødt til at blive for evigt. Det var en af hans fødselsdagsgaver. Og nej, det gjorde ikke ondt,' skrev hun på sin blog.