Seks danskere i fare: 'Giver absolut ingen mening'
Reglerne straffer spillerne alt for hårdt, mener B.T.s ekspert.

Reglerne straffer spillerne alt for hårdt, mener B.T.s ekspert.

Hele seks danskere er i fare for at misse det sidste afgørende Nations League-kamp mod Norge.
Gustav Isaksen, Rasmus Nissen Kristensen, Joakim Mæhle, Mohamed Daramy, Patrick Dorgu og Mads Hermansen har alle fået ET gult kort i løbet af de første fire kampe - et til koster dem karantæne.
De regler er helt hen i vejret, mener B.T.s fodboldekspert Jannick Liburd.
»Det giver absolut ingen mening, at to gule kort giver karantæne i Nations League, når der f.eks. skal fire til i Champions League. I Champions League kan man i princippet få et gult kort i hver anden kamp uden at blive straffet.«
»I Nations League er to gule kort på seks kampe nok, og jeg kan ikke se en eneste sportslig grund til det.«
»Nu står seks danske spillere i fare for karantæne efter bare ét gult kort. En enkelt advarsel er jo ikke udtryk for ondskab, men nu skal spillerne gå mere forsigtigt ind i hver eneste duel, og der er langt større chance for, at de får mindre spilletid.
»Reglerne straffer spillerne alt for hårdt, og det går ud over produktet. UEFA bliver nødt til at tage dem op til revision.«
Kampen mellem Danmark og Portugal spilles lørdag klokken 20.45, mens sidste kamp mod Norge skal udkæmpes tirsdag aften i Parken.
Skulle Danmark gå videre til kvartfinalerne, så er de seks mand i karantænefare stadig udsat, da advarslerne først slettes efter den runde.