Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel var i flyvende form, da Leicester fik besøg af Manchester City.
Storspillet kulminerede så efter en times spil, da keeperen pillede et straffe fra Sergio Agüero.
På det tidspunkt stod der fortsat 0-0, og danskeren var dermed med til at holde Leicester inde i opgøret. Du kan se redningen øverst i artiklen.
Efter 80 minutter gik den dog ikke længere, da Gabriel Jesus kunne bringe gæsterne i front.
Det resultat holdt helt til slut, og dermed lider Leicester et smalt nederlag til de forsvarende engelske mestre.
Sejren til Pep Guardiolas mandskab betyder, at de nu ligger nummer to med 57 point, mens Kasper Schmeichel og co. er syv point efter på tredjepladsen.
Tabellen toppes fortsat af suveræne Liverpool, der har hele 76 point - altså hele 22 point mere end Manchester City og med en kamp i hånden.
Mandag skal ligaens tophold så forsøge at udbygge føringen, når de får besøg af West Ham.
Opgøret på Anfield spilles klokken 21.00.