Flået af.

Selvom det ikke er tilladt at hive i trøjen i fodbold, så sker det hele tiden på grønsværen. Nogle gange mere tydeligt end andre gange.

I søndagens Bundesliga-opgør mellem Schalke 04 og Augsburg tog Matija Nastasić dog det at hive i trøjen til helt nye højder.

Han formåede nemlig næsten at flå trøjen helt af sin modstander, Florian Niederlechner. Se situationen i videoen øverst.

Det foregår for tomme tribuner, når der bliver spillet Bundesliga-fodbold i øjbelikket.
Det foregår for tomme tribuner, når der bliver spillet Bundesliga-fodbold i øjbelikket. Foto: POOL
Vis mere

Men selvom Nastasic havde godt fast i Niederlechner, så kunne hverken han eller resten af Schalke 04-mandskabet holde Augsburg fra sejren.

De vandt hele 3-0.

Yussuf Poulsen og RB Leipzig var også i aktionen i weekenden, og her spillede danskeren en af hovedrollerne i storsejren på hele 5-0 over Mainz.

Bundesligaen var en af de første ligaer i Europa, der genoptog fodbolden efter coronapausen. På torsdag går det også løs på dansk jord, når Superligaen vender tilbage.