Lyt til artiklen

Det blev aldrig den helt store fodboldfest i Madrid.

For Champions League-finalen var ikke én af dem, der kommer til at gå over i historien for sit hæsblæsende drama.

Men den vil nok blive husket af Liverpool og klubbens mange fans. For klubben sikrede sig lørdag aften sejren i Champions League-finalen - en sejr, der blev cementeret, da Divock Origi scorede til 2-0 efter 87 minutter.

Og selvom Champions League-turneringen denne sæson har været præget af vilde comebacks, så var der aldrig rigtig noget, der tydede på, at Tottenham ville hive de vilde kaniner op af hatten.

Foto: SUSANA VERA
Vis mere

Det formåede de heller ikke og måtte derfor se sig slået af Liverpool, der kunne løfte pokalen med de store ører for første gang siden 2005.

Det første mål i finalen lørdag aften blev scoret efter bare to minutter på et straffespark af Mohamed Salah.

Christian Eriksen spillede samtlige 90 minutter i finalen, men danskeren formåede ikke for alvor at gøre sig gældende i opgøret.

ØVERST I ARTIKLEN KAN DU SE ORIGIS MÅL TIL 2-0.