Hvor mange gange har du siddet foran din computer og spillet Football Manager og især jagtet de nye, helt unge talenter? Jep, det er bare voldsomt interessant at finde de uslebne diamanter. De spillere, som har et gennembrud liggende lige om hjørnet.

Bt.dk har kastet sig ud i denne disciplin, kigget ind i 2015 og set nærmere på, hvem vi alle bør holde særligt øje med. Vi har allieret os med Mads Davidsen. Han arbejder til dagligt som assistent for Sven-Göran Eriksson i den kinesiske klub Shanghai SIPG, hvor Davidsen også agerer scout, analytiker og cheftræner for klubbens U23-hold.

Mads Davidsen har screenet et hav af spillere henover vinteren, og her præsenterer han 10 , som han tror på bliver ekstra interessante at følge i det nye år:

Eder Balanta, Colombia, 21 år, River Plate.
»Han er venstrebens stopper, som er rigtigt god på kuglen, har ok fart og er en god header. En Daniel Agger-type. Balanta skal skifte til Europa for at blive udfordret til næste niveau«.

Her ses Eder Balanta (til højre) overfor den japanske spiller Toshihiro Aoyama. Balanta er en af de spillere, man bør holde ekstra øje med i 2015.
Her ses Eder Balanta (til højre) overfor den japanske spiller Toshihiro Aoyama. Balanta er en af de spillere, man bør holde ekstra øje med i 2015. Foto: GERRY PENNY
Vis mere

 

Adama Traore, Spanien, 18 år, Barcelona.
»Han er kantspiller og har været god på Barcelonas U19- og B-hold. Han er lynhurtig, er god en mod en, og kombinerer fart og fysik. Jeg har fulgt ham i tre-fire år, og han har et kæmpestort potentiale. Jeg vurderer, at han skal lejes ud nu og spille 1.holdsfodbold a la Gerard Deulefeu«.

Foto: ALEJANDRO GARCIA
Vis mere

 

Memphis Depay, Holland, 20 år, PSV Eindhoven.
»Endnu en kantspiller med suveræn topfart. Han er en målscorertype, der er god en mod en. Han kan blive en kantspiller på øverste hylde, hvis han kommer til en af de store ligaer. Umiddelbart er han bedst som venstrekant, hvorfra han kan trække ind i banen. Han har også et glimrende spark fra distancen«.

Memphis Depay dribler forbi en modstander.
Memphis Depay dribler forbi en modstander. Foto: MICHAEL KOOREN
Vis mere

 

Marcos Lopes, Portugal, 19 år, Manchester City/Lille.
»Han er offensiv midtbanespiller, der er lejet ud fra Manchester City til Lille i Frankrig. Det er en teknisk dygtig spiller med høj spilintelligens. Jeg har set ham live for Citys U18-hold for år tilbage, og han er en meget spændende spiller. Han skal udvikle sig i Lille og derefter tilbage til City eller en anden klub i en af de tre bedste ligaer«.

Marcos Lopes jubler efter scoring i pre-season for Manchester City.
Marcos Lopes jubler efter scoring i pre-season for Manchester City. Foto: MARWAN NAAMANI
Vis mere

 

Richairo Zivkovic, Holland, 18 år, Ajax.
»Det er en stor spidsangriber, en rigtig 9'er. Han har gode bevægelser og er en god afslutter. Han laver mange mål for Jong Ajax og Ajax A, og det er en spiller med stort potentiale. Jeg ved, at Ajax tror meget på ham, og han er allerede inde omkring 1.holdet. Han kan blive den næste profil fra "De Toekomst" - deres berømte akademi«.

Richairo Zivkovic for Ajax i Champions League.
Richairo Zivkovic for Ajax i Champions League. Foto: EMMANUEL DUNAND
Vis mere

 

Rafael Varane, Frankrig, 21, Real Madrid.
»Central stopper i Real Madrid, som mange kender. Jeg kan rigtig godt lide ham, men han skal have mere fast spilletid. Han har alle færdigheder og mangler bare erfaring i form af kampe og vel og mærke kampe i træk. Han skal måske steppe ned til en mindre klub for så at steppe op igen. Jeg kalder det "Matic-logikken"«.

Raphael Varane i aktion for Real Madrid i Champions League.
Raphael Varane i aktion for Real Madrid i Champions League. Foto: GEORGIOS KEFALAS
Vis mere

 

Xherdan Shaqiri, Schweiz, 23 år, Bayern Munich.
»Hvis han skifter klub, så er han en potentiel topspiller, for han har unikke færdigheder. Det er en dygtig mellemrumsspiller og målscorer. Han leverer assists og har fantastiske vendinger med begge ben, men han SKAL væk i dette vindue og spille fast i en klub i en top-4 liga«.

Xherdan Shaqiri i kamp for Bayern München.
Xherdan Shaqiri i kamp for Bayern München. Foto: TOBIAS HASE
Vis mere

 

Alex Sandro, Brasilien, 23 år. FC Porto.
»Han er venstre back med Alaba-potentiale. Jeg har fulgt ham siden de Sydamerikanske U17-mesterskaber for år tilbage. Han er en moderne back, der er fremragende offensivt, og har supergode overlap, timing og løb. Han er også dygtig en mod en. Han kan komme til en af verdens fire bedste ligaer«.

Brasilianske Alex Sandro jubler efter en scoring for sit klubhold FC Porto.
Brasilianske Alex Sandro jubler efter en scoring for sit klubhold FC Porto. Foto: MIGUEL RIOPA
Vis mere

 

Ross Barkley, England, 21 år, Everton.
»Han har alle topfærdigheder og skal til en top 4-klub for at tage næste skridt. Han er vel den mest komplette engelske spiller siden Wayne Rooney. Barkley er både målscorer, oplægger, gennembrudssspiller og presspiller. Kort sagt: han har hele pakken«.

Ross Barkley i kamp for Everton mod Queens Park Rangers.
Ross Barkley i kamp for Everton mod Queens Park Rangers. Foto: Carl Recine
Vis mere

 

Tonny Vilhena, Holland, 19 år, Feyenoord.
»Han er en lille Christian Eriksen-type. Feyenoord har problemer med at lave et produkt, men jeg har fulgt ham i årevis og så ham træne i 2009 i en uge. Han har super vendinger, spilintelligens, visioner og er dygtig i kombinationerne. Han bør forlade Holland, og enten Spanien eller Italien er et godt bud«.

Tonny Vilhena (th) forsøger at drible forbi en modstander.
Tonny Vilhena (th) forsøger at drible forbi en modstander. Foto: Joep Leenen
Vis mere