Liverpool har kniven for struben, inden aftenens vigtige Champions League-brag mod Salzburg.

Derfor er TV3 Sports Carsten Werge i den østrigske by, hvor der forud for skæbnekampen var tid til en snak med Liverpools manager.

Og på trods af den afgørende kamp så var det en Jürgen Klopp i højt humør.

I interviewet morede han sig nemlig gevaldigt over, at han blev interviewet af en dansker, som spurgte ind til en nordmand, som blev sammenlignet med en svensker.

Du kan se det morsomme interview i videoen øverst i artiklen.

Sidst Liverpool og Salzburg mødtes, leverede de en forestilling uden lige, da Liverpool på Anfield slog det østrigske mandskab 4-3.

Ender det tirsdag aften med en Salzbrug-sejr, samtidig med at Napoli får point i deres opgør mod Genk, ja, så vil Liverpool faktisk ryge helt ned på tredjepladsen i gruppen, og så vil de forsvarende Champions League-vindere være ude af årets Champions League.

Husk, at du kan følge alle aftenens Champions League-kampe LIVE her på bt.dk. Vi starter allerede op fra klokken 18.30.