DBU-bestyrelsen meler egen kage og ignorerer spillernes store bidrag til unionens økonomi. Sådan er virkelighedsbilledet i Spillerforeningen. DBU er uenige.
Mens landsholdsspillerne forsøges tvunget ned i løn og de administrative medarbejdere fyres i flæng, spytter DBU millioner ud til bestyrelsesmedlemmernes bagland.
Sådan er opfattelsen ifølge BTs oplysninger i og omkring Spillerforeningen, der netop nu - på landsholdsspillernes vegne - forhandler med DBU om en ny landsholdsaftale.
I de seneste to regnskabsår har DBU haft et samlet underskud på i alt 14,4 millioner kroner. De røde tal har medført sparerunder, der har kostet i alt 12 medarbejdere jobbet, ligalandsholdsturen er sparet væk, og i disse dage forsøges landsholdsspillerne tvunget ned i løn i forbindelse med forhandlingerne om en ny landsholdsaftale.
Der er sparet adskillige steder i det, der kan kaldes DBUs kerneaktiviteter. Men alt imens det sker, fortsætter pengestrømmen til klubbernes brancheorganisation, Divisionsforeningen, ufortrødent. De seneste to år har Divisionsforeningen således fået tilført henholdsvis 8,656 mio. kroner og 8,725 mio. kroner til udviklende projekter i ’Udvalget for Professionel Fodbold’.
Også lokalunionerne får tilført store midler, mens der spares centralt. Fra regnskabsåret 2010/2011 og frem til i dag, er tilskuddet fra DBU til lokalunionerne steget fra 8,6 millioner til 13,2 millioner. Samtidig tilføres lokal-unionerne årligt 6,4 millioner kroner til aktiviteter via det såkaldte Breddeudvalg, og DBU Jylland betaler ikke hverken renter eller afdrag på et lån på 14,5 millioner kroner, som landets største lokalunion fik til et nyt Fodboldens Hus i Tilst.
Disse pengestrømme udgør et problem i forhold til de forhandlinger, der netop nu foregår mellem DBU på den ene side og Spillerforeningen og landsholdsspillerne på den anden.
Ifølge BTs oplysninger er pengestrømmene således en torn i øjet på Spillerforeningen og flere landsholdsspillere, der sår tvivl om DBU-bestyrelsens motiver. De oplever, at de sørger for størstedelen af DBUs indtjeninger, mens pengene fosser ud til de klubber og lokalunioner, der udgør baglandet for bestyrelsens tre stærke mænd, formand Jesper Møller og de to næstformænd Thomas Christensen og Bent Clausen. De to sidstnævnte har udover kasketten som næstformand i DBU også titel af henholdsvis formand for Divisionsforeningen og formand i DBU Jylland.
Spillerne mener, at bestyrelsestoppen bruger pengestrømmene ud af DBU til at styrke egne politiske positioner, mens det samtidig kræves, at de går ned i løn. Det forpester klimaet ved forhandlingsbordet.
At der foregår uregelmæssigheder i forbindelse med DBUs pengestrømme er imidlertid ikke en præmis, unionen køber. Her står man tværtimod uforstående tilbage over for Spillerforeningens opfattelse.
»Jeg synes, det er svært at kommentere på en anonym kritik fra nogen, der har en klar politisk dagsorden,« lyder det fra kommunikationschef i DBU, Jakob Høyer.
»Fordelingen af DBUs ressourcer er meget transparent. Den fremgår af vores regnskaber. Målet med fordelingen af DBUs penge er, at de indtægter, der blandt andet er på Superliga og landshold, skal komme bredden til gode. Det er en helt naturlig måde at fordele pengene på, så der også i fremtiden er spillere og talenter til landshold og elite,« fortsætter Høyer.
Netop nu forhandles der i DBU om nye aftaler på bredde- og eliteområderne, der er genstand for spillernes mistro. Økonomien i disse forhandlinger er imidlertid endnu ikke fastlagt.
