Hidsigt nok!

Den danske landsholdsspiller Mathias 'Zanka' Jørgensen havde ligesom resten af FC København-holdet spillet en jammerlig første halvleg og var fuldt fortjent bagud med 0-1 hjemme mod Randers FC - der i øvrigt vandt kampen med 2-1.

Og som anfører var det Mathias Zankas pligt at give et pauseinterview. Men det slap han ikke godt fra. Langt fra.

Han kunne ikke rigtig svare på spørgsmålet fra journalisten, der efterfølgende konstaterede, at Zanka så 'lidt rystet ud'.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det tændte op under Zanka.

»Lad være med at gætte ind i det. Lad være med at lave sådan noget. Det gider jeg ikke,« sagde FCK-stjernen, inden han sur forlod interviewet. Men det var langt fra slut. SE KLIPPET ØVERST

Meningsudvekslingen mellem journalisten fortsatte nemlig efterfølgende - i et mere hidsigt leje. Det viser optagelser, som seere på Viasats Ultra HD-kanal kunne se.

»Du skal lade være med at stille så åndssvage spørgsmål,« siger Zanka blandt andet.

Denne gang blev det for meget for journalisten, der gik sin vej, mens Zanka råbte efter ham:

»...ellers så kom og sig fucking undskyld bagefter, når du er fucking faldet ned.«

Som om Mathias Zankas aften ikke var dårlig nok i forvejen, så kårede B.T. ham efter kampen til Kampens Flop. Læs mere her.