Kroatien er efter sejr på 2-1 over England klar til finalen ved fodbold-VM.

Straks efter kroaternes Mario Mandzukic havde scoret sejrsmålet, blev der jublet til den helt store guldmedalje. Det fik fotografen Yuri Cortez at mærke på egen krop, da han endte i bunden af bunken med kroatiske spillere.

Sådan så der ud i bunden af den kroatiske jubelklynge.
Sådan så der ud i bunden af den kroatiske jubelklynge. Foto: YURI CORTEZ
Vis mere

Ikke desto mindre havde Yuri Cortez, der er bosat i Mexico City, tilstrækkelig nærvær til at fotografere nogle af slutrundens mest nærværende jubelbilleder.

Den kroatiske forsvarsspiller Josip Pivaric jubler over Mario Mandzukics sejrsmål i VM-semifinalen mod England.
Den kroatiske forsvarsspiller Josip Pivaric jubler over Mario Mandzukics sejrsmål i VM-semifinalen mod England. Foto: YURI CORTEZ
Vis mere

»De blev bare ved med at komme hen mod mig, og så faldt de ned oven på mig. Det var et vildt øjeblik, de var lykkelige. Så opdagede de pludselig, at jeg lå under dem,« siger Yuri Cortez ifølge nyhedsbureauet AFP.

Foto: YURI CORTEZ
Vis mere

De kroatiske spillere med FC Barcelona-stjernen Ivan Rakitic i front tog sig pænt af Yuri Cortez og overdængede ham med såvel kys som kram.

Kroatiens Mario Mandzukic jubler over sin scoring til 2-1 i VM-semifinalen mod England.
Kroatiens Mario Mandzukic jubler over sin scoring til 2-1 i VM-semifinalen mod England. Foto: YURI CORTEZ
Vis mere

»De spurgte, om jeg var okay. En af spillerne samlede min kameralinse op, og en anden spiller gav mig et kys,« fortæller Yuri Cortez, der slap fra episoden uden nævneværdige skrammer.

Kroatien møder Frankrig i VM-finalen søndag, mens England og Belgien spiller bronzekamp lørdag.