Dagens #flagfordanmark-vinder har ydet en helt særlig indsats for otte små væsener.

Lea Køhn-Kjærholts søn Xander på ni år mente nemlig, at deres små hundehvalpe også skulle være med til at flage for danmark.

Så Lea Køhn-Kjærholt gik i lørdags i gang med at strikke små flagkapper til hvalpene, og dem nåede hun lige akkurat at få færdige til Danmarks semifinale mod England onsdag aften.

De otte hvalpe Diego, Drama, Diva, Delta, DJ, Delphi, Dora og Dominic var dermed også med til at heppe på Danmark.

Privat

Som en del af dækningen i EM-slutrunden har B.T. og DBU lanceret kampagnen #flagfordanmark, der skal få danskerne til at vise deres støtte til landsholdet.

Konkurrencen går ud på at vise den mest kreative måde at flage for Danmarks landshold. Alle bidrag er med i B.T.s daglige konkurrence om en landsholdstrøje og et tørklæde.

De bedste og mest kreative bidrag er også med i B.T.s hovedkonkurrence om billetter til en VM-kvalifikationskamp i Parken.

Her kan du se et udvalg af dagens andre fine billeder

Emma og hendes mormor har heppet på Danmark i det helt rigtige outfit.

Og i bussen har chauffør Thomas Reymann sørget for fed EM-stemning.

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder og -videoer med B.T., og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk.

Privat