FC Barcelona-stjernen Gerard Piqué og sangerinden Shakira gik fra hinanden i juni, og noget tyder på det tidligere stjernepars brud var lidt voldsomt.

På billeder delt af det spanske medie Nuestra Diaria kan man se, hvordan stjerneparret endte i et heftigt skænderi, mens deres børn sad ved siden af Piqué.

Siden de gik fra hinanden, har deres separation været fulgt meget tæt af især den spanske presse. Alle har ville vide, hvad der skal ske med deres fælles projekter, hvad der skal ske med børnene og især også, hvem de nu er sammen med.

Billederne fra skænderiet kan du se herunder.

Ifølge mediet Sport fortæller kilder tæt på dem begge, at problemerne i forholdet begyndte lang tid før, at de gik fra hinanden.

Angiveligt skulle Piqués forhold til 23-årige Clara Chía været begyndt før, at forholdet til den 45-årige Shakira krakelerede og være en stor del af årsagen til, at det skete.

Efter tre måneders stilhed, udtalte Piqué sig igennem sine advokater om det pres, der har været på ham og parrets børn på grund af de mange skriverier.

»Disse artikler og billeder skader ikke kun hans ære og hans omdømme, men også hans børn, hvis sikkerhed er hans største bekymring,« lød det i udtalelsen fra Piqué ifølge det spanske medie Mundo Deportivo.

Ifølge Mundo Deportivo fordømmer fodboldstjernen paparazzienes mediechikane, som har påvirket Piqués privatliv i en sådan negativ grad, at han har måttet ændre sine rutiner for at kunne beskytte sine børn og nærmeste.

Derfor har Barcelona-stjernen valgt at rettens vej for at få chikanen til at stoppe.