Lyngby er uden sejr i seks kampe i Alka Superligaen efter søndagens uafgjorte resultat mod FC Midtjylland.

Søndag eftermiddag spillede FC Midtjylland og Lyngby 1-1 i Alka Superligaen. FCM har dermed ikke vundet over Lyngby i de seneste fem indbyrdes opgør.

FCM kom foran efter 35 minutter, da Alexander Sørloth headede sit tredje sæsonmål i kassen. Hjemmeholdet var i flere omgange tæt på at udbygge føringen, men formåede ikke at score yderligere.

I stedet kunne udeholdet udligne dybt inde i overtiden, da indskiftede David Boysen bragte balance i regnskabet.

Resultatet betyder, at FCM er på tredjepladsen i Superligaen med 13 point efter syv kampe. Kriseramte Lyngby, som ikke har vundet i seks kampe i Superligaen, forbliver på 13.-pladsen med fem point.

Kampens første mål kom i første halvleg efter en god halv times spil. Et norsk samarbejde mellem Alexander Sørloth og Gustav Wikheim gav pote. Wikheim assisterede til Sørloth, som kunne heade sit tredje sæsonmål i kassen.

Kort efter pausen var Lyngbys kreative midtbanespiller Mikkel Rygaard uhyre tæt på at bringe udeholdet i front, men stolpen stod i vejen.

Et par minutter senere fik midtjyderne underkendt et mål. Jakob Poulsen headede bolden i kassen, men udeholdets målmand, Mikkel Andersen, blev tilkendt et tvivlsomt frispark, da det så ud som om, at han blev underløbet af sin egen holdkammerat.

Dybt inde i overtiden gjorde David Boysen det med hovedet til 1-1, hvilket også blev kampens resultat.

Efter landskampspausen tager Lyngby hjemme imod FC Helsingør, mens FCM møder FC København i Parken.

 
Alexander Sørloth bringer FC Midtjylland foran 1-0 mod Lyngby BK i 7. runde af Superligaen.
Vis mere

Her kan du se karaktererne fra BTs udsendte medarbejder, Thomas Idskov

FC Midtjylland (4-1-4-1)

Jesper Hansen 4

Rasmus Nissen Kristensen 4

Kian Hansen 4

Zsolt Korcsmár (ud: 46.) 4

Marc Dal Hende 4

Tim Sparv 7

Rilwan Hassan (ud: 69.) 4

Jakob Poulsen 4

Janus Drachmann 4

Gustav Wikheim (ud: 74.) 7

Alexander Sørloth 7

(snit: 4,8)

Markus Halsti (ind: 46.)  4

Filip Novak (ind: 69.)  4

André Rømer (ind: 74.) UB

 

Lyngby (4-2-3-1)

Mikkel Andersen 02

Jeppe Brandrup 4

Thomas Sørensen (ud: 44.) 4

Oliver Lund 4

Michael Lumb 4

Martin Ørnskov 4

Jesper Christjansen 4

Lasse Fosgaard (ud: 60.) 4

Mikkel Rygaard 4

Kristoffer Larsen (ud: 68.) 02

Jeppe Kjær 02

(snit: 3,5)

Hallgrimur Jonasson (ind: 44.) 4

Bror Blume (ind: 60.) 4

David Boysen (ind: 68.) 02