Jose Mourinho har tydeligvis en klar forestilling om kvindernes rolle her i verden. De skal ses - men så heller ikke så meget mere.

Chelsea-manageren, der de seneste uger er blevet kritiseret for at have suspenderet sin kvindelige klub-læge, fordi hun ville behandle en spiller på banen, havde sin datter Matilde ved sin side på den røde løber, da han ankom til magasinet GQs prisuddelingsshow, hvor man hædrer årets mænd.

Og den 18-årige Matilde tiltrak sig stor opmærksomhed med en meget synlig kavalergang i en særdeles nedringet kjole. Og hun ville åbenbart rigtigt gerne deltage ved den celebre fest.

I et interview på den røde løber afslørede Mourinho således, at han kun havde accepteret invitationen, fordi hun gerne ville med.

Matilde Mourinho, der er managerens eneste datter, er tidligere i år blevet set sammen med Niall Horan fra One Direction. Hans agent har dog efterfølgende afvist, at parret skulle være andet end gode venner.