Målmanden sagde ja til kæresten - der var over 20 minutter forsinket.

Efter 11 år og to børn sammen skulle man mene, at landsholdsmålmanden Kasper Schmeichel kunne vide sig temmelig sikker på kæresten, Stine Gyldenbrand,

Men mon ikke den 28-årige fodboldspiller nåede at mærke angstens sved, mens han ventede i Egebæksvang Kirke på sin brud, der var hele 20 minutter forsinket?

Stine Gyldenbrand var 20 minutter forsinket til sit bryllup med Kasper Schmeichel i Egebæksvang Kirke.
Stine Gyldenbrand var 20 minutter forsinket til sit bryllup med Kasper Schmeichel i Egebæksvang Kirke. Foto: Lars Johannessen/Helsingør Dagb
Vis mere

Heldigvis dukkede hun op, og parret sagde ja til hinanden foran familie og venner - blandt andet Peter Schmeichel og hans ekskone, Bente Schmeichel. Også sangeren Erann DD var at finde i kirken - han optrådte nemlig til brylluppet. Det skriver Helsingør Dagblad.

Uden for kirken blev det unge par, der til dagligt bor i England, mødt af venner, der dannede en espalier bestående af fodbolde på den ene side og træstetoskoper på den anden. Sidstnævnte skyldes, at Stine Gyldenbrand er uddannet jordemoder og derfor kan betjene dét instrument lige så godt, som hendes berømte mand håndterer fodbolde.

Parret, der har børnene Max, fire, og den to år yngre Isabella, kørte fra kirken i en nyindkøbt Tesla S85, som Kasper Schmeichel havde købt i al hemmelighed.

Kasper Schmeichel og Stine Gyldenbrand bliver gift i Egebæksvang Kirke. Her ses brudgommens stolte far, Peter Schmeichel.
Kasper Schmeichel og Stine Gyldenbrand bliver gift i Egebæksvang Kirke. Her ses brudgommens stolte far, Peter Schmeichel. Foto: Lars Johannessen/Helsingør Dagb
Vis mere