Sol, venner, vand - og fest.

Daniel Agger har netop været vært for en ekstravagant weekend for sin nærmeste omgangskreds.

Med var blandt andre den tidligere landsholdskollega Lars Jacobsen og eksbokseren Mikkel Kessler, der havde selskab af hustruen, Lea Hvidt.

Det kan man se på et par opslag, Daniel Agger har lagt på sociale medier som Instagram og Twitter, hvor han blandt andet poserer med de knap 40 gæster. Se bare her:

Daniel Agger har en kort kommentar til løjerne:

'Sikke en dag, sikke en nat, sikke en weekend. Poolparty 2018,' skriver den tidligere fodboldspiller, der sagde farvel til sin sidste klub, Brøndby, og fodbold for godt to år siden.

33-årige Daniel Agger har ellers valgt at leve et tilbagetrukket liv, efter at han stoppede som fodboldspiller. I dag bor han og familien i en 2.400 kvadratmeter stor luksusvilla i den lille spanske by Benahavís nær Marbella og solkysten.

Det var også her, at det såkaldte poolparty fandt sted.

B.T. har tidligere beskrevet hans glamourøse liv i Spanien og hans villa, der kostede omkring 50 millioner kroner. Det kan du læse meget mere om her.

Men trods ønsket om at leve langt væk fra den danske offentlighed kommer der en gang imellem et par pip på sociale medier, der giver et indblik i Daniel Aggers nuværende liv.

Her kunne man for eksempel i sommer se, at også spillerne i hans tidligere klub Liverpool var et smut forbi den spanske kæmpevilla.

Se bare her: