Fodboldspillere er kendt for at være macho på banen, men de kan også være følelsesmæssige.

Det var FC Midtjyllands Champions League-klare spillere et tydeligt bevis på.

Da Alexander Scholz scorede til 2-1 på straffespark, var der nemlig tårer på banen, fortæller forsvarskrumtappen.

»Det er meget individuelt, hvordan man reagerer i sådan en situation. Normalt, når der bliver scoret et mål, er alle henne og juble, men det her var en individuel jubel i en gruppe. Der var nogen, som simpelthen græd ved 2-1, andre stod helt målløse, men der handler det om lige at give et par lussinger og fortælle, at der stadig er 10 minutter at køre på. Det er ikke nu, man skal vise følelserne alt for meget,« siger han om øjeblikket og tilføjer:

»Vi måtte tilbage i kampen. Ved 3-1 bliver det bare endnu vildere. Jeg tror, jeg har en sekvens med Erik Sviatchenko, hvor vi kigger på hinanden i 10-15 sekunder. Erik spørger ved 4-1, om den er hjemme nu. Det er helt vildt, hvad man går igennem. Det er noget, vi kommer til at have med os for evigt,« siger Scholz om storsejren.

Målet var et omspark, efter dommeren med hjælp fra VAR besluttede, at det skulle sparkes på ny, og så tog Scholz ansvaret, efter at Sory Kaba ikke kunne score på sit forsøg.

Normalt har Scholz ikke et behov for at sparke, men her gjorde han det, fordi han følte sig sikker på at score.

»Vi brænder først, og da jeg så ser, at der er straffe til os igen, kigger jeg lige ud for at få bekræftet, at det var mig, som skulle sparke. Jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg skulle tage den. Så går der et par minutter, inden jeg får lov til at tage den. Og jeg fik snakket med nogle af deres spillere, som kom hen, og så var der nogle af vores spillere, der kom hen og skubbede lidt til dem. Det var bare med at holde fokus og forsøge at nyde det - det var besluttet, at jeg skulle sparke. Jeg var sikker på, at jeg ville score. Han får godt nok hånden på, men jeg følte egentlig, at jeg godt kunne have sat den lidt yderligere også,« forklarer Scholz og fortsætter om det tunge pres, der lå på hans skuldre:

»Jeg var i ok overskud i momentet. I Superligaen er det ikke mig, som skal sparke, der er der andre, som skal have de mål, men i sådan et moment synes jeg, at det er fint, at jeg skal sparke. Det havde jeg det godt med. Men jeg har ikke noget behov for at sparke straffespark.«

Ikke desto mindre var det en god idé, at han gjorde det mod Slavia Prag. Sejren sikrer ikke bare gruppespil i Champions League. Der tikker også over 200 millioner kroner ind på klubbens konto.