Det så helt absurd ud.
Kort før Danmarks udradering af Belarus i VM-kvalifikationen stod en flok desperate officials og prøvede at få styr på et af banens mål.

Årsagen var den danske landsholdsstjerne Kasper Schmeichel.
Han kunne hurtigt lure under opvarmning, at det ene mål simpelthen havde de forkerte mål. Det var for stort.
»Som målmænd arbejder du i millimeter og centimeter, når man har stået derinde i så mange år, som jeg har, ved du, hvor tingene skal være.«
»Jeg vidste det med det samme. Og jeg havde også ret,« siger han til TV 2 og tilføjer, at der var tale om langt mere end de fire centimeter, der blev nævnt under kommenteringen af kampen.
»Vi havde alle fornemmelsen af, at det var højere, da vi stillede os derind. Det er marginalerne, der afgør tingene, så det er vigtigt, at det er i orden,« forklarer Schmeichel om den absurde situation.
Centimeter til eller fra. Belarus kom aldrig i nærheden af det danske mål i en suveræn opvisning fra det danske landshold.
Læs hele B.T.s dom fra opgøret, hvor flere stjal showet.