Schmeichel nådesløs: Han har hadet klubben - hvad laver han her?
Nu sætter Peter Schmeichel fingeren på hovedproblemet i Manchester United og udpeger også navngivne problematiske ansættelser i klubben.

Nu sætter Peter Schmeichel fingeren på hovedproblemet i Manchester United og udpeger også navngivne problematiske ansættelser i klubben.

Manchester Uniteds krise-lamper lysere rødere end logoet lige nu, og det har fået en række af klubbens koryfæer til at komme med hård kritik, deriblandt Peter Schmeichel.
Den danske keeperlegende langer i den fremtrædende podcast The Overlap ud efter klubbens sportsdirektør Jason Wilcox.
Han slår på, at klubben skal bygges op indefra med en speciel kultur, som har været bærende i klubbens succesperioder.
»Det gør vi ikke nu. Vi har folk i klubben, der - mens de spillede - talte åbent om at hade Manchester United og spillede for klubbens fjender.«
»De har meget lidt erfaring, og pludselig er de i jobs, hvor de skal træffe beslutninger for Manchester United,« siger Schmeichel og bliver så spurgt, om han referer til Jason Wilcox.
»Han er en af dem. Jeg forstår bare ikke, hvorfor han er der. Da han spillede for Leeds... der skal man hade Manchester United.«

Schmeichel nævner også direktøren Omar Berrada, der kom til fra lokalrivalerne fra Manchester City.
»Vi er ikke Manchester City. Vi er Manchester United.«
Lige nu er De Røde Djævle nummer 16 i Premier League - blot et point fra en nedrykningsplads.
Holdet møder Chelsea på lørdag, og her vil den toppressede træner Michael Carrick efter alt at dømme igen stå i spidsen for holdet.