'Det vildeste geni'.

Normalt er det fodboldkampe, der får Peter Schmeichel til at sidde ude på kanten af stolen og leve sig helt ind i dramaerne.

Men når de danske håndboldherrer spiller, er den legendariske målmand også 100 procent investeret. Da Gidsel & co. for nylig strøg til tops ved VM, var Schmeichel ivrig håndboldroligan. 

Det fortæller han til B.T.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og især en figur hos de nu firedobbelte verdensmestre har gjort stort indtryk på det 61-årige fodboldikon.

»Jeg ELSKER Nikolaj Jacobsen. For mig er han det vildeste geni,« fortæller Peter Schmeichel.

»Når jeg ser hans timeouts , så putter jeg mig selv ind i situationen som spiller - og det er så klart og tydeligt det, han siger. Han ved præcist, hvad han vil - ned til detaljen. Og ingen er i tvivl.«

»Og så går de i gang med at spille, og så sker det bare - wow. Fantastisk.«

Peter Schmeichel er for tiden aktuel med tv-biografien 'Schmeichel', der kan ses på Sky ShowTime.