En af grundene til at Leicester har været så godt kørende i denne sæson har været, at manager Claudio Ranieri har fået styr på forsvaret. Robert Huth og Wes Morgan udgør den effektive bageste række på holdet, og selv om duoen måske nok er en anelse tung i betrækket, så har begge spillere været dygtige til at blokere og få headet væk, når det har brændt på foran mål. 6'erens fodboldekspert Peter Schmeichel giver sin analyse af førerholdets solide forsvar.