Akut hukommelsestab?
Kasper Schmeichel og Danmark buldrer videre mod VM efter 3-1-sejren over Grækenland i Parken søndag aften.

Undervejs fik Schmeichel de mange tilrejsende græske fans på nakken, da han ved grækernes reducering til 1-3 fik gult kort for at holde bolden væk fra modstanderen.
Men det var ikke noget, han havde lyst til at bruge for meget krudt på, da han blev spurgt til de græske fans.
»Det lagde jeg ikke lige mærke til. Det var ikke anderledes end så mange andre tilskuere, vi har haft herinde,« siger han og tilføjer om episoden:
»Man prøver jo altid lige at stoppe deres momentum, men det husker jeg ikke lige så meget til,« siger Schmeichel.

Målet var det første, Danmark har lukket ind i VM-kvalifikationens første kampe. Og uanset, om sejren er hjemme eller ej, hader Schmeichel ikke at holde buret rent.
»Det gør altid ondt, sådan er det,« siger han.
Til gengæld jubler han over, at Danmark nu har alt i egne hænder i næste måned mod Belarus og Skotland i forhold til en direkte billet til VM til sommer.
»Det var en virkelig vigtig sejr over en modstander, der havde ryggen mod muren. Vi fremprovokerede fejlene, og så var vi kliniske. I perioder skulle vi stå imod, kæmpe og krige kampen hjem. Det gjorde vi.«
Læs B.T.s karakterer og dom fra 3-1-sejren her.