Efter en lang karriere i ind- og udland stopper spanske Santi Cazorla med at spille fodbold.

Den tidligere spanske landsholdsspiller Santi Cazorla lægger støvlerne på hylden. Det meddeler han torsdag i en video på X.

Senest spillede 41-årige Cazorla for Oviedo, der rykkede ud af den bedste spanske fodboldrække i den forgangne sæson.

Cazorla nåede at spille 81 landskampe, score 15 mål og lave 15 assister for Spanien, og det blev også til en lang karriere i ind- og udland på klubplan.

Den offensive midtbanespiller var forbi Arsenal, hvor han spillede 180 kampe, scorede 29 mål og lavede 44 assister. Han spillede 330 kampe for Villarreal, hvor det blev til 57 mål og lige så mange assister.

For Oviedo, hvor det hele startede, spillede han i to omgange og nåede 89 kampe. Fem mål og ti assister blev det til.