Lyt til artiklen

Nico Schulz har spillet 12 landskampe for Tyskland, men nu er det formentlig slut med den offentlige anseelse.

I hvert fald er Dortmund-spilleren nu sigtet i en frygtelig sag, hvor han bliver anklaget for at have sparket sin gravide daværende kæreste i maven to uger før fødslen.

Det tyske medie Bild har opsnappet anklagepunkterne, der strækker sig over hele 76 sider, og sparket i maven er langt fra det eneste alvorlige i dokumentet.

I alt bliver han anklaget for syv forbrydelser, som nu efterforskes.

Foto: Marco Steinbrenner
Vis mere

Det hævdes, at han har taget kvælertag på sin daværende kæresten, smidt et spejl efter hende, slået diverse steder på kroppen og i ansigtet,

Hvis han bliver dømt for alle de anmeldte forbrydelser, risikerer Schulz op til ti års fængsel.

Bild præseterer en række screenshots fra Whatsapp-samtaler, hvor Schulz undskylder, hvilket nu kan blive brugt mod ham i retten.

'Jeg hader mig selv for det,' skriver han blandt andet.

Anklagemyndigheden i Dortmund bekræfter ifølge Der Spiegel over for nyhedsbureauet SID, at ekskæresten har indgivet en anmeldelse.

- Huset blev gennemsøgt, og lagringsmedier blev sikret, siger anklageren Sonja Frodermann til nyhedsbureauet.

Dortmund fortæller, at de først nu er blevet klar over sagen.

»Hidtil har vi ikke været bekendt med nogen undersøgelser fra den offentlige anklager vedrørende Nico Schulz' privatliv. Vi tager nu din e-mail som en mulighed for at søge direkte kontakt med spilleren om de alvorlige beskyldninger.«

Schulz kom til klubben i 2019, og herefter har venstrebacken spillet 40 kampe gennem de sidste par sæsoner.

Historien udkom søndag morgen - dagen efter Dortmunds sæsonpremiere, hvor Schulz var ude af truppen.