FIFA-præsident Gianni Infantino har brudt tilliden gennem bedrag i sag om salg af andele.

Sådan lyder det i en fælleserklæring fra fodboldforbundene Uefa, Concacaf og AFC.

De opfordrer til en uafhængig undersøgelse af FIFA Forward Enterprise og fastslår, at »tillid brydes gennem bedrag, når en person sætter sig selv over fællesskabet«.

»Lederskab i fodbold er ikke en fordel. Det handler ikke om at besidde - eller kræve - magt for magtens skyld. Det er en pligt til at tjene fodboldfamilien, der har givet en dens mandat,« skriver fodboldforbundene i erklæringen.

»Når tilliden brydes gennem bedrag, og en person sætter sig selv over det fællesskab, der har betroet ham myndighed, har han svigtet sin forpligtelse,« lyder det videre. 

Infantino har været i knibe, siden han i slutningen af juli præsenterede idéen om at etablere et kommercielt selskab, Fifa Forward Enterprise (FFE).

Selskabet skulle bruges til at sælge en andel i forbundets turneringer til private investorer.

Det skabte stor utilfredshed blandt medlemslandene, og siden har præsident Gianni Infantino været i et regulært stormvejr - på trods af, at Infantino trak forslaget om FFE tilbage.

Opdateres ...