Der er ikke meget at sige til det, hvis der bliver hamstret ekstra meget toiletpapir i de aarhusianske og herningensiske supermarkeder mandag.

For der står nemlig ubeskriveligt meget på spil, når FC Midtjylland tager imod AGF i den højintense og dramatiske guldkamp.

»Jeg forstår godt, at det kan være en forfærdelig dag med tynd afføring for fans af de to mandskaber,« siger B.T.s sportsredaktør Lasse Vøge.

»Men for alle os andre, der ikke har følelser i klemme, er det en sand lækkerbisken – en lille Superliga-finale på en lidt grå mandag aften i april.«

Og det bliver da heller ikke meget større, end det vi får serveret mandag.

Med seks kampe tilbage har AGF et forspring på fire point ned til FC Midtjylland, der har gang i en vild jagt på aarhusianerne.

Gift Links (tv.) og Aral Simsir. 
Gift Links (tv.) og Aral Simsir.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

De Hviie' kan derimod skrive historie, hvis de lykkes med at vinde DM-guldet for første gang i 40 år.

»Jeg tør godt kalde det for en sæsondefinerende kamp. Vinder AGF, så er der en åben E45-motorvej lige til DM-pokalen – jeg vil sige, at chancen for aarhusiansk guld stiger til 90 procent,« vurderer Lasse Vøge.

»Men en midtjysk sejr vil omvendt kunne tippe momentum i guldkampen – og så kommer det til at handle om nerver og erfaring, og her har jeg mest fidus til FCM.«

Gyseren sparkes i gang klokken 19, og du kan selvfølgelig følge det hele live på bt.dk.

B.T. Fodbold

I dag skal vi forbi Superligaens vildeste træner og den åbenbart bundløse Brøndby-krise. Vi kommer med vores bud på, hvem landsholdets nye ansigter bliver. Og så vender vi en særlig træneransættelse i Bundesligaen. Og så vender vi en spekulation, der åbner en lillebitte dør på klem for dansk VM-deltagelse - men det skal understreges, at der indtil videre blot er tale om spekulationer. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producere: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen