Lyt til artiklen

Muslimske fodboldspillere har i årevis været et problem for klubberne under Ramadanen, hvor de ikke må spise eller drikke i dagtimerne.

Det er selvsagt ekstremt hæmmende for elitesportsfolk, men nu er problemet løst.

Den tyske 2. Bundesliga-klub FSV Frankfurt har tre muslimer på holdet, og de var trætte af ikke at kunne bruge dem i hele den måned, som Ramadanen varer.

Derfor rettede de henvendelse til det egyptiske universitet Al-Azhar, hvor nogle af verdens fremmeste Islam-forskere sidder, for at få spillerne til at droppe ritualerne under Ramadanen. Og de fik faktisk medhold.

Beskeden fra Al-Azhar lød således:

Hvis en fodboldspiller på grund af en kontrakt, som sikrer ham hans eneste indkomst, er forpligtet til at spille kamp under Ramadanen, og hvis den faste, som Ramadanen påbyder, hæmmer hans præstation, så må han gerne bryde fasten, skriver politiken.dk.

Det er ikke kun glade for i Frankfurt. Flere større klubber slås nemlig med samme problem. Som eksempel kan nævnes Real Madrid, der har Malis Mahamadou Diarra på holdet.