Så dyrt var dansk landsholdsspillers bryllup


Det er ikke ligefrem en hemmelighed, at fodboldspillere har det med at tjene en god skilling.
Anderledes er det ikke for den danske landsholdsspiller Lukas Lerager, der til daglig spiller i italienske Genoa.
I sommer blev gift med sin kæreste Michelle Lassen, og her blev der i den grad ikke sparet en krone.
Bryluppet løb således op i cirka 300.000 kroner, og hvis man regner bryllupsrejsen , der tog parret forbi Singapore, Indonesien og Dubai, med i prisen ender prisen på omkring 480.000 danske kroner.
Det afslører parret i magasinet 'Gommen'.
Parret blev gift den 1. juni i Sct. Nicolai Kirken i Køge, hvorefter festen bev afholdt på Moltkes Palæ i København.
»Det bedste øjeblik på dagen, og det jeg havde set mest frem til, var da dørene til kirken blev åbnet, og jeg kunne se Michelle komme op i den smukkeste brudekjole og stråle med hendes far ved sin side,« fortæller Lukas Lerager om den særlige dag.
Det var tilbage i sommeren 2018, at fodboldspilleren efter VM-slutrunden friede til Michelle Lassen, der blandt andet har en livsstilsblog. Det skete på en ferie på Maldiverne.
Den 26-årige landsholdsspiller bor til daglig sammen med sin kone i italienske Genova, hvor Lerager spiller i den lokale Serie A-klub Genoa, der også har danske Peter Ankersen og Lasse Schöne på holdkortet.