'Send hjælp. SOS!'

Sådan lød det med et glimt i øjet fra Kim Kardashian torsdag aften i en story på Instagram.

For den verdensberømte realitystjerne havde bevæget sig ud på noget uvant grund.

Hun var nemlig rejst til England, hvor hun var på Emirates for se Arsenals Europa League-kamp mod portugisiske Sporting Lissabon.

Kim Kardashian og sønnen Saint var på Emirates torsdag aften.
Kim Kardashian og sønnen Saint var på Emirates torsdag aften. Foto: Instagram
Vis mere

Noget, hun delte flere videoklip fra, ligesom flere fotografer var hurtige til at fange et billede af hende på tribunen.

Kim Kardashian var til kampen med sin næstyngste søn Saint, som hun har med eksmanden Kanye West. Den syvårige dreng var iklædt en Arsenal-trøje med McCabe på ryggen, men der var ikke meget at juble over som fan af det engelske mandskab.

Kampen endte nemlig 1-1, hvilket betød et samlet resultat på 3-3 for de to kampe. Det hele skulle afgøres på straffespark, og her trak portugiserne det længste strå.

Som det sidste billede har Kim Kardashian da også delt en story, hvor sønnen tager sig tydeligt skuffet til hovedet efter nedturen, der altså betyder, at Arsenal er færdige i Europa League for denne gang.

Ifølge det engelske medie The Sun havde Kim Kardashian et kamerahold med sig i forbindelse med en dokumentar, der angiveligt bliver filmet i London.