Manchester United vandt 2-1 i topbraget mod Chelsea i weekenden. En fin kamp. Men det er en helt særlig og sjov episode, som kampen nok vil huskes for fremover.

Se målene fra kampen i videoen herover

I hvert fald vakte det opsigt, da Manchester United-midtbanespilleren Nemanja Matic fik stukket en seddel i hånden af holdkammeraten Eric Bailly fra manager José Mourinho.

Matic og Wilian i aktion i weekendens topkamp
Matic og Wilian i aktion i weekendens topkamp Foto: ANDREW YATES
Vis mere

Efterfølgende løb Chelseas Willian hen til Matic på listefødder for på drillende vis at aflæse den håndskrevne seddel, som givet indeholdt en taktisk besked fra Mourinho til Matic.

Det var en ganske munter episode, der blev fanget af kameraerne, og som siden er gået viralt på de sociale medier. Se det geniale klip herunder:

 
I opgøret mellem Manchester United og Chelsea forsøgte Willian at aflæse Jose Mourinhos håndskrevne besked til Uros Matic.
Vis mere

Nu afslører Nemanja Matic så, hvad Mourinho skrev til ham. Og det gør han på Instagram med en ordentlig portion humor:

»Du har tre dage fri,« står der på sedlen, som Matic viser frem, og som også har en håndtegnet smiley – for at understrege joken.

Stærkt lavet af Matic, som spillede en fin kamp på den defensive midtbane i den vigtige sejr for United på Old Trafford.