Det gik helt galt i Champions League-kvalifikationen mellem Lyon og Fenerbahce.

Det startede allerede under opvarmning, da tyrkernes franske kriger Matteo Guendouzi gav Lyons fans en langemand.

Den hadske stemning blev yderligere antændt, da Fenerbahce scorede to gange og endte med at vinde 2-1, hvilket sendte dem videre til verdens bedste klubturnering.

Efter kampen var den tidligere Marseille- og Arsenal-spiller igen i vælten, da han fejrede triumfen på Lyons hjemmebane.

»Hvis man vil provokere, så skal det gå begge veje. De svinede min mor og min familie til, og for mig var det respektløst. Hvis man bagefter ikke længere må fejre, som man har lyst til, synes jeg, det er ærgerligt. Alle ved, at jeg holder med Marseille, det har jeg aldrig lagt skjul på,« sagde Guendouzi ifølge L'Équipe.

Hans triumferende facon blev alt for meget for både Lyons fans og spillere, så herfra stak det helt af. Se med her:

»I 90 minutter – og endda længere, hvis man tæller opvarmningen med – svinede de min familie til. Det er noget, der rammer,« sagde Guendouzi.

Fenerbahce er trods balladen klar til Champions League, mens Lyon må nøjes med Europa League.