Rygter svirrer: Nyskilte Mario Gomez fletter fingre med ekskonens bedste veninde
Den tidligere stjernespiller blev angiveligt set i tæt omfavnelse med sin nye flamme i Münchens natteliv.

Den tidligere stjernespiller blev angiveligt set i tæt omfavnelse med sin nye flamme i Münchens natteliv.

Efter sin skilsmisse rygtes det, at den 40-årige tyske fodboldspiller Mario Gomez igen har fundet kærligheden.
Og han har angiveligt ikke rykket sig langt fra vennekredsen.
Nu ser han nemlig ud til at danse tæt med sin ekskones bedste veninde.
Det rapporterer den tyske avis Bunte.
Avisen erfarer, at den nye kvinde og den tidligere landsholdsspiller blev set sammen i tæt omfavnelse i Münchens natteliv, kort efter at nyheden om Mario Gomez' skilsmisse kom ud.
Og den nye kvinde er ikke hvem som helst.
Hun menes nemlig ifølge avisens oplysninger at være bedste veninder med Mario Gomez' ekskone Carina Wanzung.
Mario Gomez dannede par med sin nu ekskone Carina Wanzung i 14 år.
Sammen har de en søn og to tvillingedøtre.
Men nu her ti år senere annoncerede parret, at de havde besluttet at gå hver til sit. Ifølge deres advokat Christian Schertz fandt selve separationen allerede sted flere måneder tidligere, Bunte.
Mario Gomez har hverken til avisen eller på sine sociale medier bekræftet rygterne om forholdet til ekskonens bedste veninde.