Roony Bardghji har i denne sæson været så afgørende, at teenagerens navn efterhånden er på alles læber. 

Tirsdag var han også et emne blandt tyske journalister, da Bayern München dagen før Champions League-kampen mod FC København holdt pressemøde, men tyskernes cheftræner, Thomas Tuchel, slår fast, at der også er andre end det 18-årige stortalent, som holdet skal holde øje med.  

»Vi må jo se, om vi får problemer med ham, eller om han overhovedet spiller,« siger Thomas Tuchel og tilføjer:  

»Det drejer ikke kun om ham, det drejer sig om hele FC Københavns hold. De har præsteret godt i mange kampe, og det var meget svært at vinde dér hos dem. De har spillet godt i de sidste kampe, og det har ikke været nogen overraskelse for os.«

Thomas Tuchel fokuserer ikke kun på Roony Bardghji.
Thomas Tuchel fokuserer ikke kun på Roony Bardghji. Foto: Lukas Barth/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Før kampen fører Bayern München stort i gruppen med maksimumpoint efter fire runder, og nummer to er FC København med fire point. 

»Der er et stort hul fra os til de andre, men det har været meget lige kampe, og det bliver det sikkert også i morgen, men vi må se på, hvad de bringer for en opstilling. De har god kvalitet og en ubekymrethed. De kan gøre ondt på alle. Men vi forsøger selvfølgelig at stå imod det,« lyder det fra Thomas Tuchel. 

Senest, de to mandskaber mødtes, vandt Bayern München med 2-1 på et sent mål i Parken. 

FC København har fire point i Champions League efter de fire første kampe.