Så skete det igen.

Stjernen Wayne Rooney er nok en gang sat i forbindelse med en mystisk kvinde, der ikke er hans kone Coleen.

Rooney har tidligere været hende utro, og derfor er der ekstra opmærksomhed på, at han ifølge avisen The Sun for nylig er taget på et hotel med en anden end Coleen.

Men det er altsammen løgn, forklarer MLS-spilleren i et rasende angreb på The Sun.

Rooney vender tilbage til England til nytår.
Rooney vender tilbage til England til nytår. Foto: CARL RECINE
Vis mere

Det gør han på Twitter under overskriften 'nok er nok'.

»The Sun har i denne uge kørt en forside, hvor det ser ud, som om jeg er taget på hotel med en eskortpige. De ved, det ikke er sandt, og at jeg ikke gjorde det. De bruger mit og min families navn til at sælge aviser,« skriver han og tilføjer, at det er hårdt for familien at se den slags blive bragt i avisen:

»Der er ikke sket noget mellem mig og nogen pige den aften i Vancouver. Jeg gik ikke ind i elevatoren med den pige, der er fotograferet i hotellets foyer,« skriver Wayne Rooney med henvisning til et billede, som har gjort hans kone Coleen blodrød af raseri.

»Pigen på billedet er bare en af mange, der spurgte efter en uskyldig autograf og et billede.«

Wayne Rooney har tidligere været sin kone Coleen utro.
Wayne Rooney har tidligere været sin kone Coleen utro. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Wayne Rooney, der til nytår vender tilbage til England for at spille i Derby, mener, at The Sun har hyret en freelance-fotograf til at tage ulovlige billeder af ham.

»Billederne, som er solgt til avisen, er nøje udvalgt og redigerede for at skabe en helt igennem sensationel og usand historie om mig.«

»Det er en hetz mod mig, og det er ødelæggende for min familie, og jeg har ikke tænkt mig at finde mig i det,« slutter Wayne Rooney.

For godt en måned siden stod en af tre eskortpiger fra Wayne Rooneys tidligere utroskab frem og sagde undskyld for at have været i seng med den tidligere United-stjerne.